Leif Vestergaard Petersen (LVP) fra Kræftens Bekæmpelse er ude med riven over for privatpraktiserende speciallæger og vores deltagelse i diagnostik af mulige kræfttilfælde.
Nedenstående oplevelse fra 2012 i min egen praksis kan forhåbentlig få LVP til at gøre sine analyser lidt bedre og mere nuancerede, inden han næste gang farer ud med bål og brand:
En kvinde i 70’erne har gennem en måned haft lidt brunligt udflåd, som imidlertid er forsvundet igen; hun henvises derfor ikke hertil som led i kræftpakke, og kvinden udsætter selv bestilling af tid til undersøgelse.
Hun ses her i klinikken fredag formiddag, får udført ultralyd- og kikkertundersøgelse, som viser kræftvæv i hele livmoderhulen. Der tages vævsprøver – desværre for sent til at komme med regionens prøveafhentningsordning. For at prøverne ikke først skal blive afhentet den næstfølgende mandag, kører vi dem selv ud til patologisk afdeling på Hillerød Hospital fredag middag med anmodning om undersøgelse i henhold til kræftpakkeforløb.
Da der ikke er nogen tvivl om den ondskabsfulde diagnose, henvises kvinden samtidigt, altså fredag over middag, elektronisk til Herlev Hospital i henhold til kræftpakkeforløb.
Onsdag, fem dage senere, foreligger prøvesvar fra Hillerød, som bekræfter kræftdiagnosen.
Herefter går der en måned — en måned! — før hun opereres på Herlev Hospital. Ikke fordi hun ikke i det store hele er sund og rask og skal gennemgå en masse medicinske undersøgelser, inden hun kan opereres — hun opereres sidenhen ved en fire timer lang robotoperation, som hun klarer fint.
Nej, den lange ventetid skyldes bl.a., at man på Herlev insisterer på, at den patologiske undersøgelse, som er foretaget på patologisk afdeling på Hillerød — som vel at mærke er en satellitafdeling til hovedafdelingen på Herlev — skal gentages på Herlev, hvilket i dette tilfælde tog en uge. Undersøgelsen på Herlev er ikke mere omfattende eller udvidet i forhold til Hillerøds undersøgelse — det er de samme glas, man ser på begge steder.
Da kvinden endelig får fjernet underlivet, viser den mikroskopiske undersøgelse, at der er udsæd til lymfeknuder af en lille, men meget aggressiv komponent af canceren.
Jamen, kunne jeg så ikke bare have kørt vævsprøverne direkte til Herlev, når diagnosen nu var så sikker?
Nej — ifølge Region Hovedstadens regler skal jeg sende prøverne til Hillerød — jeg må ikke andet.
Denne punkt 22-agtige praksis har stået på i årevis og forsinker hvert eneste kræftpakkeforløb med mindst en uge.
Hvis patologerne på Hillerød er så ringe, at man ikke kan stole på deres kræftdiagnoser, har man haft år og dag til at uddanne dem bedre; er de gode nok, har man haft lige så lang tid til at ændre denne forsinkende praksis.
Det (for) lange forløb skyldes i dette tilfælde en betydelig forsinkelse fra henvisning til operation. Og ikke, at vi her i klinikken ikke kan rubbe neglene, når der er tale om bestyrket mistanke om kræft.
Kvinder henvist med blødning efter overgangsalderen tilbydes her i klinikken tid til undersøgelse i overensstemmelse med kræftpakkerne – uanset om de er henvist i henhold til kræftpakke eller ej.
Hvorimod det kunne se ud, som om man på Herlev ikke har tilpasset sin praksis til kræftpakkeforløbene, men hænger fast i procedurer, som kun tjener til at forsinke patientforløbene.