Der eksisterer i dag et utilfredsstillende anarki inden for henvisning af patienter fra praktiserende læger til privathospitaler, når folk ønsker at gøre brug af deres helbredsforsikringer.
Nogle forsikringsselskaber beder om en henvisning, som sendes fra praksis til forsikringsselskabet. Det er for så vidt o.k. Men der mangler standardattester og honoraraftaler. Og det må også være i forsikringsselskabernes interesse f.eks. at vide, om det er en lidelse, der er kommet, inden forsikringen er tegnet.
Andre selskaber beder om, at patienten skal anmode den praktiserende læge henvise til sygehuset. Når henvisningen så ligger der, beder forsikringsselskabet patienten kontakte sygehuset for at få henvisningen sendt videre til privathospitalet. Det gør de så. Det kunne godt for forsikringsselskabet og sygehusejerne synes som en win-win situation. Forsikringsselskaberne slipper for honoraret til de praktiserende læger, og sygehuset slipper for at bruge ressourcer på undersøgelsen + evt. behandling og kan tage en anden ind i stedet fra ventelisten.
I praksis er det dog sådan, at sygehuset bruger tid til at booke patienten. De skriver så ud til os, at henvisningen er modtaget, senere, at undersøgelsen er aflyst eller patienten udeblevet.
Alt i alt et forvirrende og arbejdskrævende administrationsarbejde for både sygehus og lægepraksis.
Forsikringsselskaberne lukrerer på det henvisningssystem og den edb-service, som praksis og regionerne overenskomstmæssigt har udviklet. Det medfører besvær for begge parter.
For de praktiserende lægers vedkommende mister vi et honorar for at lave attesten. Desuden mener jeg også, vi skal forlange,at laver vi en henvisning til et privathospital, skal vi også have en epikrise retur, med henblik på fortsat behandling af patienterne. Skal de tilbage i det offentlige system igen, skal vi kunne videreformidle undersøgelses- og behandlingsresultater.
Jeg mener bestemt også, at forsikringsselskaberne kan have en interesse i, at arbejdsgangen ændres. Ikke få gange tilråder jeg mine patienter ikke at bruge deres private forsikring. Årsagen kan være, at der nogle gange kan være større ekspertise inden for det offentlige. Andre gange kan jeg tilråde at få en vurdering af en læge, som ikke driver en forretning. Der er for nogle lidelser set en operativ overbehandling. Det kan hverken forsikringsselskaber eller patienter kan have interesse i.
Så i alles interesse: få nu skruet en aftale sammen! Det kan jo ikke nytte, at nogle agerer, som om helbredsforsikringer ikke eksisterer, det er for os praktiserende læger en del af hverdagen.