Professor Archie Cochrane (1909-1988) udviklede en enkel metode til at forbedre medicinalindustriens dokumentation for deres farmakologiske produkter: Han indsamlede resultaterne fra mange kliniske studier (clinical, randomised trials, CRT) af det samme stof (eller stofgruppe) og lavede en metaanalyse ved hjælp af en veldefineret, statistisk troværdig procedure.
I dag findes der Cochrane centre over hele verden, der beskæftiger 10.000 frivillige læger og forskere, der ønsker at vide, præcis hvor værdifulde de farmakologiske lægemidler egentlig er. Cochrane-biblioteket anerkendes som kilde til medicinsk information af alle verdens sundhedsstyrelser og indeholder tusindvis af Cochrane metaanalyser. Disse undersøgelser er altså lavet af industriuafhængige forskere, efter en bestemt veldefineret metode, og de tilstræber at basere sig på al den videnskabelige viden, vi har om et lægemiddel eller en gruppe af lægemidler.
De fleste læger mener, at en uafhængig analyse er mere troværdig end en analyse, der er lavet af et lægemiddelfirma, der kan tjene milliarder af kroner, hvis resultatet kommer heldigt ud. Tilsvarende er en metaanalyse, der indeholder viden fra alle gennemførte studier, mere troværdig end det enkelte lægemiddelstudie. Hvad viser disse Cochrane-metaanalyser så? Ikke uventet viser de generelt, at de kemiske lægemidler ikke er så effektive eller så uskadelige, som lægemiddelfirmaernes egen dokumentation siger. NNT er oftest over 10. Lad os tage nogle eksempler.
Ifølge en Cochrane-metaanalyse hjælper penicillin ikke ved mellemørebetændelse (akut otit) hos børn. Glasziou og medarbejdere (søg www.PubMed.gov ID-nr. 14973951) viste, at kun et ud af 15 børn (NNT=15) med mellemørebetændelse oplevede at få mindre smerter, mens der slet ikke var nogen påviselig forskel på ophelingen med eller uden penicillinbehandling for børnene, at dømme ud fra børnenes hørelse efterfølgende. Barnets ubehag ved behandlingen tages ikke med i betragtning. Artiklen fandt ikke nogen objektive, væsentlige, gavnlige virkninger af penicillinbehandlingen (måske bortset fra forebyggelsen af mastoidit (knogleinfektion) hos de få børn, der har tendens til at få denne sygdom). I artiklen advarede forskerne om, at mange børn fik bivirkninger af penicillinen. Cochrane-analysen tyder således på, at penicillinbehandlingen af barnet med akut otit skader mere, end den gavner.
Et andet eksempel er et Cochrane-studie lavet af Moncrieff og medarbejdere (PMID 14974002), der viste, at hele gruppen af antidepressive stoffer under ét ikke har nogen virkning, når man sammenligner med placebo af typen ’aktiv placebo’, som skal anvendes, når farmakologiske stoffer har en mærkbar giftvirkning, som bryder blindingen i rct-forsøget. Når man så bort fra et enkelt studie, der afviger dramatisk fra alle de andre, som man efter Cochrane-metoden skal, fandt man slet ingen virkning af de antidepressive stoffer.
Et tredje eksempel er Cochrane-metaanalysen af de antipsykotiske stoffer, udarbejdet af Adams og medarbejdere (PMID 17443500). Denne undersøgelse viste, at skizofrene patienters mentale tilstand (eng: mental state) – som er det mål, der bruges for mentalt helbred i undersøgelserne – ikke forbedredes ved antipsykotisk medicin. Samtlige antipsykotiske stoffer har alvorlige bivirkninger, og de nye stoffer ikke er hverken mere gavnlige eller mindre giftige end de gamle (klorpromazin).
Regulering af godkendelser og opdaterede anbefalinger til lægerne bør følge umiddelbart efter, at Cochrane-metaanalyserne offentliggøres. Ellers får denne enorme forskningsindsats jo slet ingen praktisk betydning. Lægerne bør informeres om begrænsninger i medicinens indikationer. Uvirksomme kemiske lægemidler påfører befolkningen en alvorlig sundhedsrisiko og bør tages af markedet.
Lægemiddelstyrelsen har ikke magtet at fungere på en objektiv og saglig måde og har ikke varetaget patienternes interesser. Lægemiddelstyrelsen har efter vores mening svigtet sin opgave.
Lægemiddelkataloget Medicin.dk refererer ikke resultaterne fra Cochrane-metaanalyserne, selv om disse studier er langt den mest troværdige kilde, vi i dag har til viden om lægemidlerne. Medicin.dk er alene baseret på oplysninger fra Lægemiddelstyrelsen og er derfor ikke en objektiv og saglig kilde til information om de kemiske lægemidler. Forfatterne til lægemiddelkataloget må sikre, at den værdifulde viden, som findes i Cochrane-databasen, er indeholdt i næste udgave af medicin.dk.
Søren Ventegodt, læge, direktør for Klinik for holistisk medicin, psykologi og sexologi, Forskningscenter for Livskvalitet og Joav Merrick, speciallæge i pædiatri (Danmark), professor, adm. overlæge i åndssvageforsorgen i Israel