Kære Kristian Lund. Du udstiller lægers manglende lyst til at chatte med hinanden på bloggen op til årets lægemøde. »Der er valgt præsidenter med den opskrift,« skriver du (Dagens Medicin nr. 14/12, red.).
I disse tider forventes det, at alle skal kunne alting. Jeg har indtryk af, at læger generelt ikke er at finde på blogs. Hvad nu hvis vi mennesker fra naturens side er mere specialiserede i vores ’neuroprofiler’, end det er politisk korrekt at være i dagens Danmark?
De fleste, der drages mod lægegerningen, er ikke særligt optaget af at debattere – lægegerningen er et praktisk orienteret håndværk.
Samfundsdebattører kommer typisk fra ordets uddannelser. Kære Kristian Lund – hvornår har du sidst opsøgt at lægge en bandage på en forstuvet ankel?
Mange hilsner fra en sproglig student – nu psykiater.
Kristian Lund svarer
Jeg er faktisk enig med dig. Men så burde Lægeforeningen måske ikke etablere en blog?
Af Marianne Breds Geoffroy