Jeg bliver ringet op af en journalist fra Dagens Medicin for at kommentere OUH’s såkaldte lean-mission. Sådan noget hører med til jobbet som professor. Jeg vil jo gerne deltage i debatten om lean – eller er der nu nogen debat?

Som fan af den fri tanke vil jeg tillade mig at stille spørgsmålstegn ved lean. Også at være kritisk over for lean. Lean er et blandt mange ledelsesbegreber, der florerer. På Syddansk Universitet i Kolding lærer vi vores studerende, at der er flere løsninger på både praktiske og teoretiske problemer. Yderligere lærer vi vores studerende, at der normalt også er ulemper forbundet med de valgte løsninger.

I Dagens Medicin nr. 8/10 er der to debatindlæg at finde om min kritik af lean her på Dagens Medicin. Det er godt med debat.

De to indlæg af henholdsvis lean-konsulent Mahad Huniche og Esben Rahbek Pedersen fra Handelshøjskolen i København og seniorkonsulent Jørgen Ejler Pedersen fra lean-staben på Odense Universitetshospital er dog lige på kanten til det usaglige.

Jeg har valgt at fatte pennen for redegøre for en del af den fordrejning, de skaber.

Huniche og Rahbek skriver: »Forvirringen bliver total, når professoren giver sit bud på den ’rigtige’ forståelse af lean-begrebet. Ifølge Jan Stentoft Arlbjørn handler lean om standardisering, effektivisering og takststyring. For det første er det svært at komme i tanke om en eneste definition i den danske eller internationale litteratur, der definerer lean på denne måde.«

Svar: Hvis man fordyber sig lidt i litteraturen om lean, vil man kunne nikke genkendende til ovenstående karakteristika af lean. Det er med andre ord en udokumenteret påstand, Mahad Huniche og Esben Rahbek Pedersen kommer med ovenfor. I er velkomne til at skrive til mig. Så skal jeg sende jer de første fem referencer, der dokumenterer dette.

Huniche og Rahbek: »For det andet har både standardisering, effektivisering og takststyring som regel til formål at forbedre produktionen, hvilket derfor ikke gør OUH’s brug af lean-begrebet forkert.«

Svar: Det er grebet ud af en sammenhæng. Netop disse begreber er centrale ingredienser i lean.

Huniche og Rahbek: »For det tredje kan man ved at bruge professorens egen argumentation hævde, at hverken standardisering, effektivisering eller takststyring kan have noget at gøre med lean, da lean ikke har patent på disse begreber.«

Svar: Jeg vil anbefale jer at læse de tidligere anførte kilder. Prøv også at søge efter og læse anden litteratur end konsulenternes salgsmateriale.

Huniche og Rahbek: »Hvorfor det skulle afholde nogen fra at tale om lean, er uforståeligt. Alt i alt minder kritikken mest om en akademisk skuffelse over manglen på konceptuel klarhed.«

Svar: Det er en god pointe, og sådan kan det nemt forstås. Der er såmænd ikke nogen akademisk skuffelse. Fra den videnskabelige vinkel er der jo næppe meget nyt i lean. For at kunne træde i karakter på den videnskabelige scene skal der netop skabes noget nyt. Der er med andre ord ikke tale om en akademisk skuffelse. Jeg tænker mere på brugen af de danske borgeres skattekroner. Få vi nu mest for pengene ved denne løsning? Eller spilder vi pengene? Hvorfor skal noget kaldes for en Toyota-model? Paradoksalt nok har Toyota jo problemer i disse tider. Hvad forstås der nu ved lean? Hvad er ikke lean? Hvad er ulemperne ved lean? Der er to sider af en mønt. Vil det ikke være mere rationelt at bruger ressourcerne på Den Danske Kvalitetsmodel i stedet for? Så kan I jo være med til at mindske forvirringen.

Huniche og Rahbek: »Desuden har professoren tidligere selv været med til at rose OUH’s lean-indsats. I 2008 er Jan Stentoft Arlbjørn medforfatter til en bog, hvor det fremgår, at »(…) indførelsen af lean på OUH er et eksempel på, hvordan det er lykkedes at tage grundlæggende lean-filosofi, principper og udvalgte værktøjer fra produktionsverdenen og tilpasse dem til en hospitalsverden«.

Svar: Der henvises til bogen ’Lean uden grænser?’ udgivet for forlaget Academica (Arlbjørn et al., 2008). Hvis man læser denne bog, står der, hvilke kapitler jeg har forfattet. Bl.a. fremgår det, at jeg ikke har skrevet kapitlet om OUH. Hvis man også ulejliger sig med at læse det sidste kapitel, stilles der netop spørgsmål ved, om det, OUH laver er lean. Jeg vil derfor opfordre til, at man fordyber sig lidt mere i stoffet, inden man udtaler sig om det.

Jørgen Ejler Pedersens indlæg samme dag handler om legitimering. Der nævnes fem trin, som øjensynligt er en ny OUH-variant af lean, og der berettes om samarbejde med industrien og et lean-institut i England. Varme fortalere for lean synes ofte at være lean-konsulenter, forskere i lean ved et institut med samme navn eller udgivere af materiale om lean med et kommercielt sigte.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at jeg har stor respekt for det arbejde, OUH gør med at forbedre produktiviteten. Alle steder, offentlige som private arbejdspladser, er der løbende behov for produktivitetsforbedringer.

Men det er ikke det samme som ukritisk at trække lean ind. Lean har sine begrænsninger. Dem skal man huske at fortælle om.

Det kan bruges nogle steder – ved standardiserede arbejdsprocesser, og hvor processen er helt forudsigelig. Det kan f.eks. være at lave et pas – ikke engang farven kan man som borger bestemme!

Jan Stentoft Arlbjørn, professor, Institut for Entreprenørskab og relationsledelse, Syddansk Universitet

Kilder