På forsiden af Dagens Medicin nr. 24/12 kunne vi læse om abortlægen Leunbach. Han bliver fremstillet som en pionér, som skal inspirere nye lægestuderende, på trods af at han igennem sit virke som læge slog over 300 små børn ihjel og blev sat i fængsel herfor.

Hvordan kan man fremstille en børnemorder som pionér? Skulle en mand, som koldblodigt tilsidesætter landets love, være et forbillede for vordende læger?

Som læger er vi kaldet til at kæmpe for menneskers liv og helbred, det være sig voksne eller børn, fra undfangelse til grav.

Leunbachs ’bedrifter’ har på ingen måde nogen berettigelse som inspirationskilde for hverken nuværende eller kommende læger. Danmark har slet ikke brug for læger, som søger at bryde etiske grænser og normer, og da slet ikke med det formål at slå andre mennesker ihjel.

Det, Danmark har brug for, er ildsjæle, som ikke tilsidesætter deres lægelige hverv til fordel for forskellige strømninger i tiden, men holder fast ved, at en læge er kaldet til at læge, og ikke til at slå ihjel.