I et tidligere indlæg skriver professor P.C. Gøtzsche og ph.d.-studerende A. Lundh i et fællesindlæg, at undertegnede skriver en »stor mundfuld« om samarbejdet mellem det offentlige sundhedsvæsen og den danske medicinalindustri. I indlægget skriver Gøtzsche og Lundh: »Vi har ikke nogen interessekonflikter.« En sådan erklæring er at tage en endnu større mundfuld!
Når vi ytrer os i en debat, er vi alle biased. Ingen mennesker kan med rimelighed hævde at anskue alting et hundrede procent objektivt. Vi har alle til enhver tid mulige interessekonflikter. Men hvem skal definere dem, og hvem kan med rette tillade sig at opregne andre debattørers interessekonflikter?
Når det drejer sig om forskningsresultater, er det ret og rimeligt at forpligte forskeren til at oplyse om interessekonflikter. Men Gøtzsche går skridtet videre og foreslår, at vi i den frie holdningsmæssige debat altid bør angive mulige interessekonflikter. I givet fald må vi have defineret, hvad der forstås herved. Gøtzsche tænker jo i sin optik alene på interessekonflikter i forhold til medicinalindustrien.
Men hvad med alle de andre relationer? F.eks. hvorvidt man som debattør er medlem af et politisk parti eller interesseorganisationer, hvad ens politiske overbevisning i øvrigt er, hvad man har af biindtægter, hvem der er en del af ens netværk, hvem ens nærmeste omgangskreds er, hvilket religiøst tilhørsforhold man har, hvor ens ægtefælle arbejder osv.
Mistænkeliggørelse er en ætsende trend i tiden. Den er en hæmsko for et konstruktivt og fremadrettet samarbejde om i fællesskab at opnå gode resultater i et større perspektiv.
Af Claus Moe Uddannelsesansvarlig overlæge, geriatrisk afdeling, Bispebjerg Hospital