Kære Per Hostrup.
Tak for dit debatindlæg, hvor du argumenterer for, at der ikke kommer noget som helst godt ud af at have private aktører på hjerteområdet. Først og fremmest tak, fordi du ikke lægger skjul på, at dine synspunkter hviler på ideologi.
Men i øvrigt er de komplet forankret i fantasiens verden, når det kommer til de fakta om os, som du beskriver.
Du skriver i indlægget, at »på det private hjertecenter har man i princippet kun et formål, nemlig at tjene penge til investorerne.« Jeg vælger at overhøre grovheden i påstanden, men vil bare minde om de mange, der har andel i, at HjerteCenter Varde overhovedet blev startet for 12 år siden og i dag producerer den bedste kvalitet: Politikere og embedsmænd, der ville de vestjyske borgere det bedste, og som ikke har tjent en bøjet femøre på centret. Eller de mange læger og sygeplejersker, vi har ansat, der er den egentlige årsag til de kvalitative resultater, du har det så svært med.
Hvis debatniveauet skal derned, er det ikke svært at finde alt muligt at kaste tilbage om kors og bånd og stjerner og løntillæg og overarbejde og prestige og imperiebyggeri og meget andet. Men jeg tror faktisk, at den debat, der er om hjertebehandlingen i disse dage, for de fleste handler om, hvad der er bedst for patienterne – og måske også lidt om politik og ideologi.
Herefter påstår du en masse om vores ageren for at profitmaksimere: F.eks. at vi kun behandler de mindst komplicerede patienter og vælger resten fra. Med din indsigt er det simpelthen en påstand mod bedre vidende.
Vi afviser ingen patienter. Vi har ikke afvist én eneste i de 12 år, vi har eksisteret. Det er det offentlige, der henviser, og de kan i princippet – jeg har dem ikke mistænkt for det – henvise lige netop de mest komplicerede inden for vores kompetenceområder. De skal være velkomne alle sammen. Og har været velkomne i alle 12 år – også dem med kendt nyresygdom.
På HjerteCenter Varde har det altid været vores mål at skabe det bedste af det bedste for flest mulige. Vores optageområde er patienter fra det gamle Ribe Amt, og de er hverken værre eller bedre end dem fra resten af regionen.
Du har ret i, at vi ikke behandler akutte patienter, men det er, fordi vi ikke må. Og i de data man kan læse i Vestdansk Hjertedatabase og Dansk Hjerteregister er der indregnet en score for eventuelle forskelle i patientgrundlag.
Udover alt det ideologiske, som heldigvis ikke har været styrende for Sundhedsstyrelsens planlægning og de direkte forkerte oplysninger om, at vi sorterer patienter, så er der et punkt, hvor vi er enige: Det er svært med kvalitetsmål, og når de skal være håndterbare, bliver de let for smalle til at fange virkeligheden.
Her er vi på bølgelængde.
Du foreslår en række parametre, der også bør tages med. Jeg er enig og kunne tilføje, at en kvalitet også er den tryghed, der er forbundet med nærheden til hjertebehandling af den højeste kvalitet. Her leverer Region Syddanmark ved at samarbejde både med OUH og os et enestående godt tilbud til sine borgere.
For mig er valgfriheden og forskelligheden i behandlingstilbud også en kvalitet, men også jeg skal passe på ikke at forfalde til ideologi.
Du skriver også, at vi snylter på forskning og uddannelse. Jeg tror, det synspunkt hører til i den tidligste industrialisering, hvor man nidkært beskyttede sin viden for andre og udviklede fremtiden i hver sin afsondrede boble. I et moderne samfund skal viden skabes og anvendes af så mange som muligt – det er det, der driver udvikling, det er sådan, at vi bliver dygtigere. Og så skal vi hele tiden lære af de gode eksempler – både dem, der er offentlige, og dem, der er private.
Vores fremgangsmåde er inspireret af de store internationale private hjertecentre som Leipzig, Cleveland Clinic og Mayo Clinics. Derudover er det vores strategi at ansætte de bedste og mest erfarne i enhver specialefunktion.
I øvrigt vil jeg lige nævne, at vi deltager i speciallægeuddannelser, sygeplejerskeuddannelse, har post graduate forløb i elektrofysiologi og i øvrigt er Skandinaviens største behandler af hjerterytmeforstyrrelser. Vi vil gerne mere og byder os hele tiden til.
De fine resultater, vi har i databaserne, skyldes nemlig bl.a. en patientnær speciallægefunktion, som også egner sig godt til uddannelse. Min holdning er, at behandlingen skal foregå der, hvor kvaliteten er bedst. Og at uddannelsesopgaverne skal følge med, så de, der uddannes, uddannes af de bedste – og så er det hip som hap, om det er offentligt eller privat.
Kvalitet er et svært begreb, når det, man måler på, er komplekst. Det problem kendes også fra mange års skoledebat. Og det gælder både, at alt ikke er lige godt, og at der er mange måder at gøre det godt på. Derfor er det et rimeligt krav, at de, der betaler for både dig og mig – skatteyderne – har mulighed for at bedømme det, vi laver.
Det kræver, at vi accepterer at blive målt og vejet, men det må ikke forsimples, så målsætningerne blokerer for villigheden til at tage de risici, som udvikling kræver.
Til sidst vil jeg kun opfordre til, at dit indlæg må repræsentere bunden af diskussionsniveauet for den fremtidige udvikling inden for det danske sundhedsvæsen. Og at vi herefter alle forsøger at diskutere og debattere på et lødigt og fagligt begrundet niveau frem for fortsat mudderkastning med baggrund i mere eller mindre subtile personlige eller ideologiske interesser.
Af Ricardo Sanchez, Cheflæge på HjerteCenter Varde