Alle taler om sygeplejersker, men hvor meget kan en sygeplejerske?
De har en uddannelse, der fortrinsvis er mesterlære. Nogle kan efter år på en hjerteafdeling en del om hjerter, andre kan noget om gamle, og andre igen kan noget om psykisk syge. Men praktiserende læger dækker også alle de mere end 30 andre specialer.
Regionerne har overtaget opgaven med at drive sygehuse efter amterne, der dumpede i opgaven.
Vi endte med et virvar af små sygehuse, der slet ikke kunne rekruttere speciallæger. Behandlingen på de små sygehuse blev, som lægemanglen skred frem, fagligt dårligere og dårligere.
Når jeg som vagtlæge skulle indlægge folk, der gerne ville ind til ekspertisen på OUH, og fik svaret ’nej, kvoten for indlæggelser er opbrugt i dag, næste patient skal på et kystsygehus’, så var patienten utryg, og de pårørende vrede.
Noget måtte gøres, Juhl-rapporten kom, og vi skal nu ‘måske’ have seks store supersygehuse. Jubii! Vi skal fagligt være i top.
Man har længe arbejdet på, at al visitation skal foregå i et enstrenget system over vagtlægeordningen, derfor skal det være topkvalificerede læger, der visiterer folk videre i systemet, og ikke sygeplejersker.
Amterne, undskyld – regionerne – er ved at lave den samme brøler igen, og prisen for at højne kvaliteten et sted er åbenbart at sænke den mange andre steder i landet. Der er desværre gået politik i det.
Patienten i Thyborøn bør selvfølgelig hentes af en helikopter og flyves direkte, evt. lægeledsaget, til et supersygehus. Det er altså billigere med en ordentlig præhospital indsat end at bevare et sygehus.
Vi har regionsvalg om et par dage, og jeg har lige siddet og ledt efter en passende kandidat at stemme på, og det er forstemmende, at der er så ekstremt langt imellem kandidater, der ved noget om sygehusdrift og almen praksis.
Når supersygehusene er færdigbyggede, håber jeg, man tager konsekvensen af det og nedlægger regionerne. Almen praksis og sygehusene skal udbygge deres samarbejde for at arbejde mod det fælles mål at få et smidigt sundhedsvæsen med fagligheden i top, derfor bør sygehusene og almen praksis også fremover styringsmæssigt være under den samme hat.
Det er med måling af kvalitet som med mobilabonnementpriser, det skal være gennemskueligt, og det, patienten må kunne forvente, er en ens behandlingsindsats, uanset hvor i landet man bor, større er Danmark ikke.
Adgangen til speciallæger er i dag meget forskellig fra landsdel til landsdel og forværres stadig. Almen praksis bliver nødt til at få øget adgang til at henvise til scanninger, hvilket ville spare mange speciallægehenvisninger og frigøre vigtige kræfter.
Regionerne sidder på hænderne, de vil tage vores indflydelse fra os og er derfor ved at tvinge os ud i en konflikt, som jeg i hvert fald imødeser med sindsro.
Denne overenskomst handler meget mere om værdier end om penge, og det er værd at kæmpe for, men vi mangler at få løst vigtige samfundsmæssige problemer, så man må da håbe, at de snart finder arbejdstøjet frem igen.
Birgitte Ries Møller, praktiserende læge, Odense