Mindst 600-800 mennesker med funktionelle lidelser ryger på førtidspension hvert år, selvom det kunne undgås. Hvis vi blev bedre til at udrede og behandle disse sygdomme, kunne vi hjælpe mange tilbage til et meningsfuldt arbejdsliv.
Det er konklusionen i en ny rapport, ’Syg – men ingen diagnose? Funktionel sygdom og reform af førtidspensionen’, udarbejdet af professor Lars Iversen, COWI for TrygFonden.
Mange tusinde danskere plages af symptomer, som lægevidenskaben ikke har nogen forklaring på. Det kan være smerter, men også f.eks. træthed eller overfølsomhed – såkaldt funktionelle sygdomme. I mange tilfælde er symptomerne så alvorlige, at de ramte får førtidspension og må forlade arbejdsmarkedet. Men for nogle kan der være et bedre svar end førtidspension.
Et bud på et svar er det udviklingsforløb, som regeringens skitse til en førtidspensionsreform indeholder. Her får den langtidssygemeldte i op til fem år chancen til at genvinde helbred og arbejdsevne. Et udviklingsforløb kunne blive en håndsrækning til en patientgruppe, som i dag ofte overses og misforstås.
FOR BARE FEM-TI år siden anså man funktionelle lidelser som ’ondt i livet’ – noget i retning af hypokondri. I dag ved vi bedre og mere, især om mulige behandlinger, mens vi kun ved lidt mere om årsagerne. Vi kender heller ikke altid årsagen til andre lidelser, som f.eks. mange tilfælde af forhøjet blodtryk, men det forhindrer os ikke i at behandle dem. Selvfølgelig skal vi tage funktionelle lidelser lige så alvorligt og behandle dem som enhver anden sygdom.
Funktionelle lidelser kan i mange – men ikke alle – tilfælde behandles med nænsom genoptræning, forskellige terapier mv. i et langstrakt og tæt samarbejde mellem patient og behandler. Her opnår man mange gange en betydelig lindring i symptombyrden. Alfa og omega er, at der undervejs er ro omkring andre problemer som f.eks. sygemelding, jobcenter, pension osv.
Desværre er det langtfra alle patienter med funktionelle lidelser, som i dag får den rigtige behandling. Det er ikke ualmindeligt, at de sendes fra den ene resultatløse udredning til den næste, ofte med lange ventetider, mens de kommer under et voksende bureaukratisk pres fra jobcentre mv. Disse ukoordinerede forløb ender alt for tit med en førtidspensionering.
PATIENTER MED FUNKTIONELLE lidelser har været prioriteret højt i TrygFonden, som i de senere år har bevilget over 50 mio. kr. til forskningsprojekter om især behandling af funktionelle lidelser. Desuden har TrygFonden flere gange samlet fagfolk på tværs af sundhed, arbejdsmarked og det sociale område for at afdække, hvor der er behov for ny viden.
Det anslås – dog med betydelig usikkerhed – at 40-50.000 lider af svær funktionel sygdom, og 250-300.000 døjer med en let til svær funktionel sygdom blandt de +18-årige. Langt hovedparten klarer sig med arbejde og familie på trods af deres lidelse.
Regeringens forslag om et udviklingsforløb er indtil videre først og fremmest tiltænkt yngre patienter. Hvis det skal virke for patienter med funktionelle lidelser, er det afgørende, at det indeholder et kvalificeret behandlingstilbud for alle patienter uanset alder.
IFØLGE COWI/TRYGFONDENS rapport skal en samlet indsats indeholde fire dele:
- Tidlig opsporing og behandling i almen praksis
- Bedre koordination mellem praktiserende læge og sagsbehandler
- Relevant efteruddannelse for personale i sundhedsvæsenet og på jobcentre
- Specialcentre for funktionel sygdom i regionerne
FORMÅLET MED udviklingsforløbet er at tilbyde patienterne et pusterum, der giver tid til ordentlig udredning og terapeutisk behandling.
En god indsats forudsætter en bedre koordination, hvor læger og sagsbehandlere bruger fælles screeningsværktøjer til at kortlægge funktionel sygdom. Ikke mindst skal den faglige ekspertise opkvalificeres, så praktiserende læger og jobcentre klædes bedre på til opgaven. Endelig er specialcentre vigtige for at kunne behandle de sværere tilfælde.
Det er vigtigt, at funktionelle lidelser medtænkes i en reform af førtidspensioner. Ukvalificeret og ukoordineret behandling forværrer ofte sygdommen og utrygheden for de medborgere, der er så uheldige at have en funktionel lidelse.
Der er en reel risiko for, at en uigennemtænkt reform kan forværre det problem, den ret beset burde afhjælpe.
Med den nuværende politiske velvilje er der dog håb for, at patienter med funktionelle lidelser går en lysere fremtid i møde. Med bedre behandlingstilbud. Og med udsigt til andet og mere end en tilværelse på livsvarig passiv forsørgelse.
Af Anders Hede, Forskningschef i TrygFonden