Regionerne bør forene kræfterne, lyder det fra Sofie Carsten Nielsen (R), og Charlotte Fischer (R) her i Dagens Medicin den 21. juni.
Jeg kunne ikke være mere enig i ambitionen, men hvad de to åbenbart ikke er klar over, så er regionerne allerede i fuld gang med at videndele på centrale områder som lægemidler, patientjournaler og sygehusbyggeri. Blot kalder vi det ikke agenturer.
På lægemiddelområdet nedsatte regionerne i 2010 Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) for at sikre, at patienterne får en god og ensartet behandling med dyr sygehusmedicin, uanset hvor i landet man bor. Med hjælp fra faglige eksperter får regionerne på denne måde fælles behandlingsvejledninger, patienterne oplever større kvalitet i behandlingen og regionerne får mulighed for at købe billigere lægemidler, når leverandøren får adgang til en større del af markedet.
Alene de tre første fælles udbud har således betydet en besparelse på 50 millioner kroner.
Heller ikke på it-området er samarbejdet nyt på den regionale agenda. Vi har lært af tidligere tiders tendens til enegang og udgangspunktet er nu samarbejde. Derfor blev der allerede sidste år blev etableret et forpligtende samarbejde i Regionernes Sundheds-it. Her samarbejder vi om at effektivisere sygehusdriften, øge kvaliteten, skabe øget sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet og inddrage patienterne i deres egen sundhed. Rent praktisk sker det ved, at regionerne anskaffer de samme systemer og lærer af de regioner, der er længst fremme.
Mest af alt falder det mig for brystet, når kritikken går på manglende samarbejde omkring sygehusbyggeri. Tværtimod har vi lagt mange kræfter i at videndele, samarbejde og lære af hinandens erfaringer.
Videndeling og læring på tværs er helt afgørende for at sikre innovative og rationelle løsninger i sygehusbyggerierne. Regionerne ved bedre end nogen andre, at hvis vi skal omsætte de massive investeringer i fremtidssikrede moderne sygehuse og realisere de potentielle kvalitets- og effektiviseringsgevinster, så skal vi samarbejde om at udvikle de rigtige løsninger.
Byggerierne er nu gået ind i en ny fase, hvor projekterne skal konkretiseres. Regionerne har derfor iværksat et ambitiøst tre-årigt projekt for systematisk videndeling. Vi kalder det ganske vist ikke et agentur, men sigtet og målsætningen er den samme – nemlig at sikre innovative og rationelle løsninger i byggeriet til gavn for patienterne og personalet på sygehusene. Jeg anbefaler derfor, at man kaster et blik på regionernes videndelingsportal: www.godtsygehusbyggeri.dk.
Vi er som man kan se allerede langt med at tænke i partnerskaber og samarbejde, men der er også lovmæssige rammer for, hvor langt vi kan gå. Vi har i forbindelse med økonomiforhandlingerne efterlyst bedre muligheder for at bygge sygehuse i offentligt-private partnerskaber (OPP), og vi fik da også en lille åbning i form af en pulje til deponeringsfritagelse. Men det ændrer ikke ved det faktum, der også er understreget i økonomiaftalen, at låne- og deponeringsfritagelsen ikke kan bruges i forbindelse med de sygehusbyggerier, der er finansieret af kvalitetsfondsmidler.
Der er derfor meget langt fra de danske sygehusbyggerier til vilkårene for sygehusbyggeri i Sverige.
Kort sagt er den rejste kritik i indlægget hverken ret eller rimelig. Tidligere tiders enegang har været dyre lærepenge, og samarbejde og videndeling har derfor længe været regionernes mantra på en række af de mest betydende områder. Der skal være plads til regional forskellighed, men når det gælder om at finde de løsninger, der både sikrer kvalitet i sundhedsvæsenet og effektivisering af driften, så står regionerne sammen om at udvikle de rigtige – fælles – løsninger til vores fælles bedste.
Carl Holst, næstformand i Danske Regioner