Undertegnedes introduktion til vores hospitalsvæsen fandt sted som volontør, praktikant og turnuslæge i begyndelsen af 1960’erne. Fra begyndelsen af 70’erne som overlæge på et par større medicinske afdelinger i Hovedstadsområdet. Jeg husker fra studietiden ved Københavns Universitet, hvorledes betydningen af de simple hygiejniske forholdsregler igen og igen blev tæsket ind i os af kirurgiske og mikrobiologiske universitetslærere, af de ‘gamle’ sygeplejersker på operationsgangene og på sengeafdelingerne. At vask med sæbe, fulgt af kvaternære ammoniumbaser og efterfølgende sprit (udvortes!) var OK,...