Jeg deltog for nylig i en aldeles glimrende konference om regionernes fremtid, som Dagens Medicin havde arrangeret. Stor ros til arrangørerne for en god konference.

En deltager fremsatte dog en påstand på konferencen, som kan give anledning til misforståelser, og som jeg derfor gerne vil kommentere. Deltageren påstod, at stridigheden mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland gør, at patienter, der bør indlægges på Aarhus Universitetshospital, bliver tvunget til at tage til Rigshospitalet.

Jeg går ud fra, at deltageren hentyder til den samarbejdsaftale, som Region Syddanmark indgik med Region Hovedstaden for nylig.

Først vil jeg slå fast, at aftalen ikke tvinger patienterne nogen steder hen. Det frie sygehusvalg betyder jo netop, at patienter har ret til frit valg af sygehus. Hvis en borger ønsker behandling i Aarhus frem for på Rigshospitalet, og Aarhus Universitetshospital har ekspertisen til at foretage den konkrete behandling – ja, så er det borgerens ret at tage til Aarhus.

Konkret omfatter aftalen syddanske patienter med meget specielle sygdomme, der kræver, at behandlingen foregår på Odense Universitetshospital i samarbejde med et andet universitetshospital.

Med aftalen har vi valgt som udgangspunkt at samarbejde med Rigshospitalet, fordi vi mener, at Rigshospitalet er det stærkeste kort på den lange bane. Ligesom vi i disse år ser en samling af specialer rundt omkring på de nye supersygehuse i regionerne, vil globaliseringen også tvinge en samling af de specialiserede behandlinger igennem, når vi taler om patienter med meget sjældne sygdomme.

Omkring behandlingen af denne type sygdomme bliver vi nødt til at bringe kompetencerne sammen på et sygehus i Danmark og her skabe den synergi, der skal til for at klare sig i konkurrencen fremover. Og her mener vi, at Rigshospitalet er det stærkeste kort, vi har i Danmark – et kort, som alle de fem regioner bør støtte op omkring.

Der er flere grunde til, at vi har valgt at vende blikket østover. Rigshospitalet har en positiv indstilling til at samarbejde om behandlingen af de berørte patienter. Det betyder, at størstedelen af behandlingen typisk kommer til at foregå på OUH og kun en begrænset del på Rigshospitalet.

Rigshospitalet ligger også geografisk godt i forhold til det øvrige Skandinavien. Desuden er der en stor medico-industri i hovedstadsområdet, som giver Rigshospitalet en styrkeposition.

Hvis vi i Danmark ikke magter opgaven med at pege på et sygehus, der skal tage sig af patienter med meget sjældne sygdomme, bliver vi løbet over ende af dem, som bedre kan finde ud af det. Det vil sige sygehuse i Tyskland og Sverige.

Med den konsekvens, at danske patienter, der har brug for den højtspecialiserede behandling, vi taler om, ikke kan behandles i Danmark, men må til udlandet.

Jeg fornemmer, at der i konferencedeltagerens bemærkning er underforstået, at vi i Region Syddanmark sætter ’systemet før patienten’. Intet kan være mere forkert!

Med aftalen sætter vi netop patienten i centrum – ved at sikre patienten adgang til de dygtigste specialister – og vel at mærke specialister, som befinder sig her i landet. Til slut vil jeg gerne understrege, at vi i Region Syddanmark ikke har noget udestående med Region Midtjylland - vi samarbejder gerne.