Dagens Medicin nr. 14/12 afslører, at en meget stor andel af de læger, der sidder i Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) og rådgiver myndighederne om medicin, har industriforbindelser. Det gælder således 100 pct. af medlemmerne i fagudvalget om biologisk behandling af dermatologiske lidelser, 86 pct. af fagudvalget for sklerose, 82 pct. af fagudvalget for biologisk behandling af gastroenterologiske lidelser osv. Flere af fagudvalgenes formænd har 10-20 industriforbindelser.
Den videnskabelige litteratur på området viser ganske entydigt, at den slags interessekonflikter er associeret til en positiv holdning til anvendelsen af kontroversiel medicin (1, 2). Det burde være rystende for enhver, at industrien kan få så stor indflydelse på fagudvalgenes rådgivning. Dagens Medicin vælger dog en anden indgangsvinkel med den tendentiøse overskrift: 'Lægeformand diskvalificerer syv toplæger'. I Dagens Medicins dramaturgi er Lægeforeningens formand skurken, mens de industribetalte ’toplæger’ både er ofre og helte.
To af disse ’toplæger’ bliver interviewet i separate artikler. De ser ingen problemer i, at de rådgiver RADS parallelt med, at de modtager penge/værdier fra producenterne af de lægemidler, som de rådgiver om. De mener selv, at de er de bedste til opgaven. Læger, der ikke sidder i firmaernes advisory boards, beskrives som fagligt mindre tunge og uden fingeren på pulsen – ja, i fodboldanalogien som et B-hold.
I et interview med en ’toplæge’ afsløres, hvad ’arbejdet’ i advisory boards indebærer. Lægemiddelfirmaet betaler angiveligt 6-7 læger for at mødes og drøfte faglige nyheder, mens firmaet »kommer med de seneste forskningsresultater«. For en tilhænger af evidensbaseret medicin som mig er det foruroligende, hvis ’toplæger’ sætter deres tillid til forskningsresultater, som lægemiddelfirmaer præsenterer for dem, i stedet for selv at udføre en systematisk litteratursøgning. Og kan det virkelig passe, at ’toplæger’ accepterer penge fra industrien uden at have opdaget andre krav om modydelse, end at de skal tale med nogle kolleger?
Debatten om lægers økonomiske relationer til industrien har haft den positive sideeffekt, at Dagens Medicins chefredaktør Kristian Lund (KL) i lederartiklen nu gør rede for egne interessekonflikter. Det er glædeligt, og vi må håbe, at andre journalister følger trop. Hvad står der så i KL’s interessekonfliktdeklaration? Jo, når han fungerer som foredragsholder eller ordstyrer ved lægemiddelfirmaers konferencer, tager han sig ikke betalt for det. Når han rejser med et firma til en kongres i udlandet, så betaler Dagens Medicin altid transporten. Flot! Men hvorfor argumenterer chefredaktøren så for, at læger, som rådgiver centrale råd og myndigheder, fortsat skal have deres kongresrejser og foredragshonorar betalt af de firmaer, hvis produkter de rådgiver om? Det giver ikke mening i mit hoved.
Referencer
1) BMJ 2010;340:c1344
2) N Engl J Med. 1998;338:101-6
3) Am J Public Health 2003;93:664-9