Det trykte ord er som bekendt forældet straks efter udgivelsen. Udviklingen inden for sundhed og medicin går så hurtigt, at trykte anbefalinger om brug af medicin er en rigtig dårlig idé.

Det, vi har brug for, er vejledninger til læger og patienter på skærmen. Og at vejledningerne opdateres jævnligt – f.eks. fulgt op af nyhedsmails til læger og brugere af medicinen.

I 2010 udsendte Dansk Hovedpinesel-skab en lille bog med titlen ’Diagnostik og behandling af hovedpinesygdomme og ansigtssmerter’ til alle landets praktiserende læger. Den giver meget konkrete råd om, hvordan lægerne f.eks. kan forebygge migræne med medicin.

Bogen bygger på en vejledning publiceret på internettet i 2009, udarbejdet af den europæiske faglige forening for hovedpinespecialister. Specialisterne anbefalede betablokkere (blodtrykssænkende medicin, som bl.a. kan give hovedpine) som forebyggende medicin, men mente også, at Topimax (et middel mod epilepsi, som bl.a. kan give nyresten) og Amitriptylin (et middel mod depression, som bl.a. kan give hovedpine) var egnede.

De seneste resultater (fra 2010) for virkningen af betablokkere som forebyggende mod migræne viser, at betablokkere reelt ikke har en forebyggende virkning, medmindre den medicinske behandling følges af en grundig patientuddannelse i afslapning, triggere og biofeeedback. Topimax har kun en marginal forebyggende virkning, men har en lang række hyppige uheldige bivirkninger, som var velkendte i 2009, og Amitriptylin er i 2010 omtalt i British Medical Journal som uvirksom mod mi-græne, og anbefalingen af dette middel som migræneforbyggende er ikke baseret på tilstrækkelige data.

Ikke nok med at Dansk Hovedpinesel-skab udsendte en bog til lægerne. Omkring årsskiftet udkom en lille bog med ’Fakta om migræne og andre hovedpiner’, rettet mod patienterne. Bogen sælges primært gennem Kvickly-kæden og anbefaler blodtrykssænkende medicin (dvs. betablokkere), epilepsimidler (dvs. Topimax) og smertestillende medicin, hvis man har mange migrænedage.

Bøger har mange fine egenskaber – bl.a. kan de læses mange gange. Som patient frygter man, at det er bøger som disse, som sætter standarden for behandlingen i mange år fremover, uanset at der kommer ny viden om behandlingen af migræne og mange andre sygdomme hver dag.

Vi har brug for opdateret information om, hvilken medicin der virker, og som ikke har (alt for slemme) bivirkninger. Det kan bøger slet ikke levere.

Det kræver, at Lægemiddelstyrelsen følger udviklingen nøje og holder de nationale rekommandationslister opdaterede og – meget vigtigt – sørger for, at net-informationen bliver brugt, og at de trykte medier får lov at samle støv på hylden.

Anne Bülow-Olsen Formand for Migrænikerforbundet