J. Michael Hasenkam, formand for de Lægevidenskabelige Selskaber, kommenterede i Dagens Medicin Sundhedsstyrelsens evaluering af den kliniske basisuddannelse under overskriften ’Er glasset halvt fuldt eller halvt tomt’.

Sundhedsstyrelsens evaluering er foretaget relativt kort tid efter kbu-ordningens indførelse i 2008. Det tager tid at indføre en ny ordning og at få parterne til at finde sig til rette i de nye rammer, og det er derfor både naturligt og forventeligt, at forandringen på dette tidlige tidspunkt ikke er accepteret af alle.

I evalueringen angiver udsagnet ’i nogen grad’  den mellemste værdi, og om denne middelkarakter kan betragtes som tilfredsstillende eller utilfredsstillende afhænger naturligvis af konteksten, som J. Michael Hasenkam ganske rigtigt påpeger.

Den overordnede vurdering af basislægernes kompetencer i undersøgelsen er lige over middel, og fordelingen af svarene er, at 27 procnet ’i høj grad’/’meget høj grad’ anfører, at lægen efter afsluttet kbu har de kompetencer, som de behøver ved påbegyndelsen af speciallægeuddannelsen, 55 procet ’i nogen grad’, 17 procent ’i ringe grad’ og 2 procent ’slet ikke’. Yderligere er vurderingen af basislægernes kompetencer i seks af de syv lægeroller samt i 16 af de 17 specifikke kompetencemål gennemsnitligt blevet vurderet over middel.

Jeg mener derfor, at der er grund til at glæde sig over, at hovedparten af respondenterne i undersøgelsen er tilfreds med basislægerne. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at der findes ledende og uddannelsesansvarlige overlæger og tutorer, der ikke er tilfredse med basislægerne. 

Der er naturligvis plads til forbedringer i ordningen – det er vi opmærksomme på, men jeg forventer, at tilfredsheden vil stige med tiden, når børnesygdommene er overstået. 

Undersøgelsen viser blandt andet også, at basislæger mangler kendskab til længerevarende og kroniske patientforløb, og at denne parameter har signifikant betydning på respondenternes overordnede vurdering af basislægen. Det vil sige, at man ved at styrke basislægernes kompetencer inden for dette ene område kan forvente, at den overordnede vurdering bliver mere positiv.  

Et af rapportens formål er at skabe dialog mellem de forskellige interessenter, og rapporten blev drøftet 5. oktober i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse, hvor også organisationen Lægevidenskabelige Selskaber er repræsenteret. 

Her blev mange facetter af undersøgelsen debatteret. 

Der er mange måder at tolke resultaterne af undersøgelsen på, alt efter om man har et pessimistisk eller et mere positivt syn på sagen. Sundhedsstyrelsen jubler ikke, men glæder sig over, at de fleste ledende og uddannelsesansvarlige overlæger samt tutorer i almen praksis er tilfredse med basislægen. 

Uafhængigt af om glasset er halvt fuldt eller halvt tomt – så er det mest interessante, at det vil kunne fyldes mere i fremtiden.