I et debatindlæg i Dagens Medicin gør regionsrådsformanden i Region Syddanmark, Carl Holst, sig til talsmand for, at regionerne skal have det samlede ansvar for sundhedsopgaverne i Danmark – dermed også den forebyggelses- og rehabiliteringsindsats, som i dag ligger godt i kommunerne.
Argumentet er, at man kan skabe bedre sammenhæng i sundhedsydelserne, når man samler sundhedsydelserne under én enhed. Forbilledet er det amerikanske Kaiser Permanente – en privat sundhedsleverandør, som varetager den samlede forebyggelse, pleje og rehabilitering for ca. otte mio. amerikanere.
Jeg skal ikke benægte, at Kaiser Permanente har opnået gode resultater for deres patienter. Men om de gode resultater skyldes, at Kaiser Permanente har samlet alle sundhedsopgaver i samme organisation – som Carl Holst hævder – kan man jo kun gisne om.
Jeg tror snarere, det skyldes, at Kaiser Permanente på en helt anden måde end os i Danmark har formået at sætte en kvalitetsdagsorden på sundhedsområdet.
Hos Kaiser Permanente betragter man det specialiserede sygehusvæsen som et nødvendigt onde, som man stiller til rådighed for de borgere, man ikke formår at holde raske. Fokus er på de primære sundhedstilbud, og man belønner personalet, når de holder patienterne raske og ude af sygesengen, i modsætning til herhjemme, hvor man stadig blindt belønner de afdelinger, der kan gennemføre flest behandlinger.
Men det interessante ved den debat, Carl Holst rejser, er sådan set ikke Kaiser Permanente. Det interessante er, hvordan man skaber et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor borgerne ikke mærker, at de krydser grænserne mellem regioner og kommuner.
Sagen er, at sundhedsvæsenet ikke kan løse sundhedsopgaven alene.
Et sundt liv handler også om sunde rammer og om hurtig rehabilitering, og det er indsatser, som kun kan løftes effektivt i samspil mellem sundhedssektor, plejesektor, jobcentre, skoler og daginstitutioner. Lad mig give et par eksempler.
Den såkaldte hverdagsrehabilitering breder sig som en steppebrand i de danske kommuner i øjeblikket. Hverdagsrehabilitering er selvhjælp frem for hjemmehjælp. Her integrerer man træning og fysisk aktivitet i den daglige pleje, så den ældre aktiveres i daglige gøremål som støvsugning, indkøb mv.
Hverdagsrehabilitering er resultatet af et tværfagligt samarbejde i kommunerne. Her arbejder social- og sundhedsassistenterne fra hjemmeplejen sammen med fysioterapeuter fra det kommunale sundhedscenter for at udvikle hele løsninger til borgerne. Det kan lade sig gøre, fordi kommunerne ikke bare ser patienten som en patient, men først og fremmest som en borger, der har en hverdag og et liv, der skal hænge sammen. Det samme argument gælder for forebyggelsesområdet.
Mange betragter måske forebyggelse som rygestopkurser, diætister og trænere. Men forebyggelse er meget mere end det. Grundlaget for et sundt liv lægges i barndommen, i daginstitutioner og i skolerne. Kommunerne kan arbejde systematisk med sundhed og sygdomsforebyggelse, fra de møder børnene første gang i sundhedsplejen, vuggestuen, børnehaven og skolen.
Derudover kan kommunerne understøtte folkesundheden via kommunale sportsfaciliteter, legepladser, løbestier og cykelstier. Den mulighed har regionerne ikke. Det var også baggrunden for, at man valgte at lægge forebyggelsesopgaven i kommunerne ved kommunalreformen.
Carl Holst mangler i det hele taget at give svar på, hvordan regionerne vil løse de opgaver, de ønsker at overtage fra kommunerne. Der nedlægges i øjeblikket sygehuse på stribe, og borgerne får længere og længere til sygehuset.
Er det Carl Holsts tanke, at borgere, der skal have almindelig genoptræning, fremover skal køre op mod 100 km for at komme ind på et regionalt genoptræningscenter? Eller er det Carl Holsts tanke, at sygehuspersonalet skal have flere udgående aktiviteter og dermed sidde på landevejen store dele af dagen frem for at hjælpe dem, der er indlagt?
Det er næppe samfundsøkonomisk fornuftigt.
KL mener, løsningen er en anden. Vi skal satse på de nære sundhedstilbud for at have råd til det specialiserede sundhedsvæsen. Og det skal regioner og kommuner samarbejde om.