Alt for få patienter får i dag den optimale kost og ernæring. Faktisk viser undersøgelser, at op mod 40 pct. af patienterne på nogle hospitalsafdelinger er i ernæringsmæssig risiko. En tilstand, der har alvorlige konsekvenser for deres sundhed og livskvalitet. Derfor er det vigtigt, at patienterne på landets hospitaler får ernæringsrigtig kost, når de er indlagt.
Desværre er problemet også gældende i det kommunale sundhedsvæsen. Op mod 20 pct. af beboerne på landets plejecentre er decideret underernærede. Konsekvenserne er bl.a. forringet modstandskraft, nedsat funktionsevne, øget træthed og risiko for depression. Også her er der behov for større fokus på kost og ernæring, for at de ældres sundhed kan få et løft op mod en sundere tilværelse.
Vi har tre konkrete forslag til, hvordan sundhedsvæsenet kan sikre korrekt kost og rigtig ernæring til patienter og ældre: Ny arbejdsdeling mellem faggrupperne, flere professionelle kompetencer og øget politisk fokus på området.
I dag er der mange eksempler på, at sygeplejersker og kost- og ernæringsfaglige ikke har mulighed for at bruge arbejdstiden på det, de er uddannet til. Eksempelvis bruger sygeplejersker tid på at bære bakker med mad rundt på afdelingerne, servere og rydde af efter måltidet. Der vil naturligvis være komplekse patientsituationer, hvor det er sygeplejersken, der skal varetage alle funktioner omkring måltidet. Både for at patienten ikke møder unødigt mange personer i forløbet, men også for at sygeplejersken kan agere nu og her på ændring af kost, tilskud, kvalmestillende medicin og så videre. Men i de mindre komplekse situationer er det oplagt at bruge de kost- og ernæringsfaglige i stedet.
Kost- og ernæringsfaglige kan sammensætte måltidet sammen med patienten eller den ældre, yde omsorg under måltidet og nøde, så patienten får lidt mere mad, hvis det er det, der er behov for. På den måde kan sygeplejerskerne koncentrere sig om at udøve sygepleje og om kosten til de mest komplekse patienter. Og de kostfaglige – f.eks. i form af måltidsværter – kan fokusere på maden, der er mere end ernæring. Mad er også nydelse, livskvalitet og omsorg.
Der er forskellige udfordringer omkring kosten fra afdeling til afdeling på et hospital. Derfor er der behov for et stærkt bindeled mellem de to fagligheder. Det kunne være i form af kostkonsulenter, som formidler sygeplejerskernes viden om patienternes kliniske behov til de kostfaglige, der tilbereder maden, og de kostfaglige medarbejderes viden om, hvordan maden anrettes og serveres, til sygeplejerskerne. Tilsvarende i kommunerne.
Det kræver en høj faglighed hos medarbejderne at screene ernæringsbehov, udvikle og tilberede måltider til f.eks. småtspisende. Det kræver også en høj faglighed at sikre, at de måltider, der tilberedes på sygehusene og i ældreplejen, er tilpasset den enkeltes behov og ønsker. Når vi i dag ser en meget stor andel af undervægtige og decideret underernærede, tyder alt på, at der er alt for få sundhedsprofessionelle kompetencer til stede. Regionerne og kommunerne bør tage ansvar, løfte opgaven og sikre, at der fremover bl.a. er flere sygeplejersker, kliniske diætister, professionsbachelorer i ernæring og sundhed, ernæringsassistenter mv. Ikke færre.
Ernæringsrigtig kost af høj kvalitet koster mere end discountløsninger. Desværre ser det ud til, at regeringen er hoppet på discountbølgen. Med de nedskæringer, regionerne er tvunget til at gennemføre i denne tid på grund af alt for stramme budgetter, fortoner regeringens mål om et sundhedsvæsen i verdensklasse sig mere og mere i horisonten. Det er paradoksalt, at der bliver afskediget sundhedsprofessionelle i en tid, hvor sundhedsvæsenet har brug for flere hænder, ikke færre.
Vi opfordrer regeringen til at skifte kurs, hvis Danmark skal have et sundhedsvæsen i verdensklasse – også når det gælder kost og ernæring.
Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd og Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet