Det er fint, at Dagens Medicin sætter fokus på demens – og de mange problemer, der knytter sig til diagnostik, behandling, pleje og omsorg. Og det er vigtigt, at Nationalt Videnscenter for Demens gør kommunerne opmærksomme på deres forpligtelser nu og i en fremtid med flere ældre.
Men jeg vil advare mod, at metaforerne køres op til at blive skræmmebilleder i tsunami-klassen, når man forsøger at sætte tal på forekomsten af demens i fremtiden. Især når data og fremskrivninger er så usikre.
Der er ingen tvivl om, at vi bliver flere ældre. Fremskrivningerne bygger jo på individer, som lever i dag. Dødeligheden er markant faldende, ikke mindst på grund af mindre forekomst og dødelighed af hjerte-kar-sygdom. Men kan man, som fremført af Gunhild Waldemar, blot ekstrapolere demenstallene alene ud fra ældrebefolkningens vækst og alderssammensætning?
DELS ER DER forhold, der peger i retning af faldende alderskorrigerede tal for incidens og prævalens. Og dels er det påvist, at incidensen af demens ikke nødvendigvis stiger entydigt eksponentielt med alderen – at der måske findes en levelling off-effekt. Videnscentret angiver, at næsten halvdelen af 95+-årige er demente. Men da tallene fra Sundhedsstyrelsens mtv-rapport (2008) ligger på et niveau under 30 pct., må man have inkluderet individer med ’meget let demens’, en kategori, hvorom der hersker en del usikkerhed om definition og prognostisk værdi. Og jo ældre individer, des mere usikker er diagnostikken af de lettere tilfælde af demens. Det afspejles også ved de store forskelle i angivelser fra forskellige internationale studier.
NÅR MAN KIGGER ind i fremtiden, skal man være opmærksom på, at de nye ældregenerationer på flere punkter adskiller sig fra de tidligere. Ud over nedgangen i hjerte-kar-sygdomme (som har betydning for risikoen for både vaskulær demens og Alzheimers) bør det fremhæves, at de nye ældre generelt er bedre uddannet, hvilket er påvist at kunne forsinke kliniske manifestationer af demensrelaterede hjerneforandringer. I det hele taget er der meget store forskelle mellem prævalenstal i forskellige befolkningsgrupper.
Det er et problem, at de eksisterende data for forekomsten af demens er utilstrækkelige. Videnscentret angiver, at der i dag er 80.000 danskere, som lider af demens. Men ifølge ovennævnte mtv-rapport inkluderer dette tal individer med ’meget let demens’. Rapporten har da også som udgangspunkt, at man kan regne med godt 55.000 danskere med demens. Hvis man vel at mærke overfører udenlandske data til danske forhold. ‘Tsunamien’ mod år 2040 ender herved på ca. 125.000 – og ikke på 180.000.
Videnscentret gør et prisværdigt arbejde, for at vi kan forbedre indsatsen over for demens herhjemme. Det er højst tiltrængt. Men man kan frygte, at et overbud af skræmmebilleder kan modvirke de gode hensigter.
Henning Kirk, Seniorkonsulent, speciallæge, Mosegård Park 73, Værløse