Vi har opfordret forskningsministeren, Morten Østergaard (R), til at oprette en sektion af Det Frie Forskningsråd Sundhed og Sygdom (FSS) til at støtte forskning i folkesundhed. En sådan ordning kendes fra en række andre lande, men ministeren betragter det som en styrke, at forskningsrådene ikke opererer med særlige kvoter, og at alle ansøgninger behandles i åben konkurrence. Et synspunkt, vi deler et langt stykke af vejen, og ideen med et stort, uopdelt, frit forskningsråd er interessant og kendes fra Grundforskningsfonden. Det er vor opfattelse, at dette råd har været godt til at styrke ny og mere utraditionel forskning.

De frie forskningsråd er dog kvoteopdelte og forbliver formentlig kvoteopdelte. Diskussionen handler derfor om, hvor disse kvotegrænser skal gå. FSS dækker et meget bredt område, da det ene S står for sundhed og det andet S for sygdom. Det er derfor af interesse, at både næstformanden og formanden i FSS skriver i Dagens Medicin (nr. 36/11, red.): »Vi mener, at det specielt er her, FSS har en stor opgave, nemlig at støtte den forskning, der bringer ny biologisk indsigt i sygdomme og dermed giver basis for at udvikle helt nye behandlingsformer.«

Ingen vil opponere mod, at dette er et kerneområde for FSS, men sygdomme har også ikke-biologiske årsager og ikke-biologiske konsekvenser. Indsigt i hele den kæde af årsager, der fører til sygdom og funktionshæmning, er nødvendig både for at forstå vor sygelighed på makroniveau og for at kunne forebygge disse sygdomme. Det er ofte nødvendigt at kende de sociale og personlige konsekvenser af forskellige behandlinger for at kunne vælge den rette behandling.

Det er bekymrende, at alle disse andre aspekter af vor forståelse af sygdomme på individ- og befolkningsniveau er repræsenteret med så få pladser i rådet (hvis nogen), og det er bekymrende, at formandskabet kun fremhæver ét element af årsagerne til befolkningens sygelighed som særligt støtteværdigt. Det kunne tale for, at afgrænsningen af de eksisterende kvoter til forskning alligevel bør justeres.

Formandskabets udtalelse og erfaringer fra den sidste rådsuddeling får formentlig mange folkesundhedsforskere til at mene, at det er spild af tid og ressourcer at søge midler i FSS. Får denne udvikling lov til at fortsætte, er det et tilbageskridt for grundforskningen i folkesundhed. Man vil se sig om efter andre støttemuligheder, selvom disse er styret efter specifikke opslag.

DET STRATEGISKE Forskningsråd, som netop nu rundsender deres brochure for 2012, er et oplagt sted at søge. Af deres brochure fremgår det, at rådet vil støtte forskning under temaet 'individ, sygdom og samfund' med 62 mio. kr. Så langt, så godt. Det dækker en stor del af forskningen i folkesundhed, men underteksten er 'klinisk forskning' – punktum.

Klinisk forskning defineres af O.S. Miettinen i hans bog fra Springer i 2011 som forskning, der bedrives af personale, der diagnosticerer og behandler patienter (og har en del andre færdigheder), altså ingen penge til andre faggrupper? Vi håber på, at det er en freudiansk trykfejl. Hjemmesiden lover også plads til forskning i 'sundhed, forebyggelse og miljøfaktorer'. n