Det er med undren, at vi har fulgt de seneste ugers debat om syntetiske net anvendt til behandling af prolaps (nedsynkning). Denne debat har i jagten på en skandalehistorie været ensidig, tendentiøs og mangelfuld. TV-indslag er blevet klippet til, så kompleksiteten i denne sag er gået helt tabt. Der bliver brugt ord som skandale, tikkende bomber og katastrofeord, som vi slet ikke finder, er berettigede, når man taler om anvendelsen af mesh i Danmark. 

Som urogynækologisk afdeling er det svært at sidde denne unuancerede debat om mesh og den megen mistænkeliggørelse af læger, der anvender mesh, overhørig. Derfor dette indlæg i debatten.

Lad os slå helt fast: vi kan kun være enige i professor Gunnar Loses overordnede mål med sine indlæg i debatten: at medicinsk udstyr bør godkendes efter de samme retningslinjer som lægemidler, og at komplikationer til udstyr bør indberettes. Vi hilser debatten velkommen, og vi er indstillede på at forklare offentligheden, hvorfor, hvordan og hvornår vi bruger mesh, hvis der er plads til nuancer og kompleksitet. Men arbejdet for at få myndighederne til at indføre disse regelsæt bør udføres i faglige kredse og ikke i pressen, hvor patienterne tages som gidsler. 

Ligeledes bør man i faglig kreds i samarbejde med myndighederne udarbejde et klart sæt regler for, hvilke komplikationer der skal indberettes – og hvordan det skal gøres. Det vil derfor være oplagt, om debatten foregår i Dansk Urogynækologisk Selskab og i relation til DUGAbasen, som er den landsdækkende urogynækologiske kvalitetsdatabase. 

Syntetisk mesh er udviklet for at optimere behandlingen af prolaps, hvor konventionelle kirurgiske metoder indebærer en relativt høj recidivrate på op til 20-30 pct. For at undgå recidiv har der i flere lande, herunder USA og Frankrig, været anvendt mesh til primær behandling, og dermed har mesh været anvendt til et stort antal patienter. I modsætning hertil har vi i Danmark anvendt mesh meget restriktivt. Der anvendes kun syntetisk mesh i 1-2 pct. af de prolapsoperationer, der foretages i Danmark. Således har syntetisk mesh i vores klinik været anvendt til kvinder med gentagne recidiver af prolaps. 

Syntetisk mesh er dokumenteret at have lavere recidivrate, men vides også at kunne medføre komplikationer, hvoraf nogle er betinget af mesh-materialet, mens andre er betinget af selve operationsteknikken.

For at træne operationsteknik har vi i flere år gennemført dissektionskurser i samarbejde med Anatomisk Institut på Aarhus Universitet. Kurset henvender sig til læger i Skandinavien med interesse i urogynækologiske operationer. Vi tror på, at øget kendskab til bækkenets anatomi gennem undervisning og øvelser mindsker risikoen for komplikationer. 

På Aarhus Universitetshospital har vi siden 2005 anvendt Prolift-mesh, som nu er trukket ud af markedet. Da vi startede med at anvende Prolift, skete det som led i et nordisk multicenterstudie. Siden er denne type mesh – i modsætning til mange andre kirurgiske behandlinger – undersøgt i studier med lang opfølgning. 

At Prolift-mesh er trukket af markedet, skyldes således ikke, at denne mesh-type er udokumenteret eller har en dokumenteret skadelig effekt, men snarere at markedsandelen er faldende. Dertil kommer, at mange mesh-producenter frygter erstatningssager fra specielt amerikanske patienter, som har fået komplikationer til behandlingen. 

Aktuelt har vi ikke et rigtigt godt behandlingstilbud til patienter med fleregangsrecidiv af prolaps. Som urogynækologer er vi nødt til at forholde os til dette kliniske problem og medvirke til udvikling af fremtidige behandlingstilbud til de patienter, hvor konventionel behandling har vist sig ikke at være tilstrækkelig.

Udvikling af nyt medicinsk udstyr til optimering af behandling – og dermed til glæde for patienterne – er nødt til at ske i et samarbejde mellem industrien og lægerne, da sidstnævnte ikke har mulighederne for at udvikle udstyret uden vidensdeling med fagfolk. Der findes i Danmark heldigvis klare regler, så et sådant samarbejde skal anmeldes til myndighederne, ligesom reglerne for industribetalt efteruddannelse og rejser til læger er underlagt velbeskrevne og strenge regler fra myndighedernes side.