Dagens Medicin bringer i nr. 30/12 en note om produktiviteten af forsvarets læger. Der refereres til en stor undersøgelse, som Forsvarsministeriet har ladet foretage med henblik på at finde nødvendige besparelser i forsvaret. Blandt de mange forslag til besparelser er, at forsvarets læger skal arbejde mere effektivt.
Grundlaget for dette forslag er en sammenligning mellem antal sundhedsydelser pr. tidsenhed hos læger i forsvaret hhv. almen praksis. Der postuleres, at læger i forsvaret kun yder 75 pct. af, hvad læger i almen praksis gør.
Umiddelbart fremgår det ikke af undersøgelsen, hvordan en sundhedsydelse er defineret, men jeg tillader mig at forstå det sådan, at der er tale om en konsultation.
JEG HAR ARBEJDET 33 år i almen praksis og efterfølgende et lille års tid som speciallægekonsulent i forsvaret. Med den baggrund kan jeg klart sige, at der er betydelig forskel på de sundhedsydelser, som udføres de to steder. I almen praksis er de fleste ydelser korte konsultationer, oftest varende ca. ti min. (ikke det samme som at sige, at det er tid nok!).
I forsvaret er langt hovedparten af ydelser grundige sundhedsundersøgelser omfattende grundig anamnese og efterfølgende objektiv undersøgelse. Hertil kommer i nogle tilfælde en grundig psykologvurdering hos dem, der skal udsendes.
Det er selvsagt ydelser, som er tidrøvende og ikke sammenlignelige med gængse ydelser i almen praksis. Undersøgelserne kan i højere grad sammenlignes med en generel helbredserklæring.
DET ER MULIGT, at forsvaret skal spare, og at det også indebærer en effektivisering af lægestabens arbejde, men beslutningen bør i det mindste ikke tages på et forkert grundlag. I øvrigt er jeg af den opfattelse, at lægerne i almen praksis har skandaløst lidt tid til at udføre deres arbejde til skade for såvel patient som læge. Der er ingen grund til at efterligne det mønster.
Enhver patient har krav på en god behandling, også de unge, der er villige til at sætte deres liv på spil for at gøre verden bedre!