Jakob Møller Hansen beskriver i Dagens Medicin nr. 3/10 sit ophold som klinisk basislæge (kb) på ortopædkirurgisk afdeling, Køge Sygehus, under overskriften ’Afdelingsledelsen var ligeglad med kritik’.
Beskrivelsen af kbu-opholdet, der fandt sted i perioden 1. september 2008 til 28. februar 2009, kræver en respons.
I Jakob Møller Hansens fremstilling er uddannelse noget, yngre læger modtager (passivt) fra afdelingen under afdelingsledelsens ansvar. Dette syn på lægernes postgraduate uddannelse vil vi anfægte.
Eftersom uddannelse af yngre læger er en af de vigtigste opgaver på de kliniske afdelinger, kan afdelingsledelsen naturligvis ikke fralægge sig ansvaret herfor. Når det er sagt, løftes opgaven bedst i en kultur, hvor alle medvirker til at skabe en uddannelsesorienteret organisation.
De fleste læger vil hurtig opleve, at de både er modtagere og samtidig leverandører af uddannelse til medicinstuderende, kolleger og andre ansatte. Uddannelsen skal desuden præsteres under hensyn til sundhedsvæsenets fortsatte stramme økonomi samt i respekt for, at der er mange læger, der søger uddannelse. Opgaven er at afbalancere de forskellige hensyn med hinanden.
Dette er ikke en nem opgave og kan kun løses i fællesskab.
Ortopædkirurgisk afdeling i Køge er en stor og travl afdeling, der udfører ca. en tredjedel af Region Sjællands ortopædkirurgiske aktivitet. I dagligdagen har vi seks operationsstuer, hvor der udføres samlet omkring 7.000 indgreb om året. Vi har tre sengeafdelinger med 95 senge og et ambulatorium med over 30.000 besøg per år.
På det tidspunkt, Jakob Møller Hansen var på afdelingen, havde vi desuden ansvaret for døgnbemandede skadestuer i både Køge og Roskilde med et samlet besøgstal på over 50.000.
Afdelingens produktion andrager over 300 mio. kr. i drg-værdi, og der er ansat over 250 personer, hvoraf 43 er læger. Det er således en ganske travl afdeling, hvor der selv om natten er mindst 15 ansatte på arbejde.
På denne baggrund er det særdeles overraskende, at Jakob Møller Hansen opsummerer sit ophold med ordene »jeg sad mutters alene på Køge og kedede mig«.
Det er også ganske uforståeligt, at Jakob Møller Hansen ikke mener, at han kan lære noget af at deltage i operationer, som han så hånligt omtaler som at »holde sårhager«.
Det er ikke forbudt at løfte blikket fra de sårhager, man holder, og lære af det, der foregår i operationsfeltet. Selv om det, man har valgt, er en karriere i neuromedicinen, er det vel fortsat en dyd at kende lidt til det, der sker i andre specialer.
Vi allokerer hovedparten af operations funktioner til de læger, der har valgt en karriere i kirurgien. Kb-lægerne havde derfor højst 5-6 dage af deres halve års ophold afsat til denne funktion. De fleste af vores kb-læger ønskede at fastholde denne funktion som en del af deres udbytte på afdelingen, uanset om de senere ville søge ind i kirurgien.
Jakob Møller Hansen anfører endvidere, at han var med til at bestille et inspektorbesøg. Dette er forkert. Inspektorbesøget i oktober 2008 havde været planlagt i flere måneder, inden Jakob Møller Hansen startede sin kb-uddannelse i september 2008.
Ved inspektorbesøget i oktober 2008 blev der påpeget en række mangler og forbedringsmuligheder i det uddannelsestilbud, vi havde til afdelingens læger (til orientering bestod inspektorerne af to overlæger og en afdelingslæge og ikke et par ældre reservelæger, som Jakob Møller Hansen angiver!). Afdelingens uddannelsessøgende læger bestod af kb-forløb, introduktionsstillinger til ortopædkirurgi, hoveduddannelsesstillinger til ortopædkirurgi og plastikkirurgi og blokstillinger til uddannelse til almen praksis.
Inspektorernes rapport blev taget meget alvorligt på alle ledelsesniveauer i sygehuset, og vi igangsatte en række initiativer til at få rettet op på de mangler, der var. Afdelingen havde på dette tidspunkt to uddannelsesansvarlige overlæger samt et yngre læge-udvalg med repræsentation fra alle vagtlag til støtte for udarbejdelse af de nødvendige handleplaner og deres implementering. Det ved Jakob Møller Hansen, idet han selv var inviteret til at deltage i dette arbejde.
Resultatet af den fælles indsats var, at alle manglerne var udbedret ved inspektorernes genbesøg i oktober 2009, og afdelingens uddannelsesindsats blev godkendt. Vi har efterfølgende holdt fokus på vores uddannelsestilbud og supplerer fortsat med en række initiativer.
Resultatet er, at vi oplever en stadig stigende søgning af yngre læger til afdelingen, der ofte angiver, at de netop søger os på grund af det gode renommé, vi har som uddannelsesafdeling. Dette er kun muligt gennem en fælles indsats, også og ikke mindst på grund af en aktiv og engageret stab af yngre læger, der konstruktivt har bidraget til tilrettelæggelsen af afdelingens uddannelsesindsats.
Af Kim Schantz, ledende overlæge, Anne-Katrine Hjetting, ledende oversygeplejerske, Per Pallesen, uddannelsesansvarlig overlæge Ortopædkirurgisk afdeling, Køge Sygehus