I Dagens Medicin nr. 9/11 skriver overlæge Claus Moe om samarbejdet mellem det offentlige sundhedsvæsen og den danske medicinalindustri. Moe nævner, at medicinalindustriens indtjening er god for bruttonationalproduktet, og at patienterne bør få den bedste frem for den billigste medicin. Han hævder, at RADS, lægemiddelkomiteer og IRF »går forrest i en næsten korstogsagtig march« i en ensidig fokusering på at spare, og at Region Hovedstaden er nidkær, fordi industrien kun må fortælle om sine produkter på hospitalerne, hvis det på forhånd er anmeldt.
Moe hævder, at vi ved at bruge de bedste lægemidler opnår, at patienterne bliver hurtigere raske, og at det ikke kan nytte, at Danmark får ry for, at vore patienter får den billigste vare frem for den bedste, og at dansk klinisk forskning er truet.
Det er en stor mundfuld, og Moes synspunkter er en tro kopi af det, direktør Ida Sofie Jensen fra Lægemiddelindustriforeningen plejer at sige. Synspunkterne holder ikke vand. F.eks. kan man sagtens både give patienterne den bedste medicin og samtidig spare penge.
Og tilsyneladende marginale forbedringer af medicin er sjældent reelle, men udtryk for, at industrien selv har analyseret og tolket data og har undladt at publicere negative resultater. I de få tilfælde, hvor der måske er tale om reelle, marginale forbedringer, er de sjældent alle de ekstra penge værd.
Vi er overbeviste om, at amerikanere og andre udlændinge er lige-glade med, hvor lidt eller hvor meget vi bruger af vore egne dyre præparater i Danmark; det kan næppe have indflydelse på vor medicineksport. Tror Moe virkelig, at hvis franskmændene beslutter sig for at drikke mindre af deres egne dyre vine, så vil det mindske den franske vineksport til Danmark?
Og så er der interessekonflikterne. En interessekonflikt opstår, når der eksisterer relationer, der bevirker, at en professionel varetagelse af en primær interesse kan blive påvirket af en sekundær interesse.
Det forventes bl.a. af vore politikere, at man deklarerer sine interessekonflikter, når man bruger sin akademiske titel som deltager i den offentlige debat, ikke mindst når det som her drejer sig om, hvordan samfundet skal administrere vore fælles begrænsede ressourcer. Vi skal derfor opfordre til, at læger altid oplyser om deres interessekonflikter, også når de skriver indlæg i ikke-videnskabelige tidsskrifter. Og vi opfordrer redaktionen til at sørge for, at der står noget om evt. interessekonflikter i debatindlæg i Dagens Medicin. Det har ikke noget med nidkærhed at gøre. Vi vil kalde det forbrugeroplysning.
Vi har ikke nogen interessekonflikter. Ifølge Lægemiddelstyrelsens hjemmeside er Claus Moe ikke kun overlæge. Han er også underviser for Lundbeck og Novartis og er konsulent og underviser for Norpharma. Dette oplyste Moe ikke sine læsere om.
Af Peter C. Gøtzsche, professor, Det Nordiske Cochrane Center, Rigshospitalet og Andreas Lundh, ph.d.-studende, Det Nordiske Cochrane Center Rigshospitalet
Læs Claus Moes svar: Mistænkeliggørelse er en ætsende trend
Når vi ytrer os i en debat, er vi alle biased.
Læs mere