Det er en målrettet herre, Danmark har fået som ny sundheds- og indenrigsminister.

Forud for Danske Regioners generalforsamling i Herning Kongrescenter før påske blev Bertel Haarder (V) og formanden for regionerne, Bent Hansen (S), inviteret til en fodbolddyst.

De to politikere skulle sparke en bold (med påskriften ’Nej til nedskæringer’ – virkelig originalt) i mål bag en større flok af ansatte i sundhedssektoren. Den opgave tog ministeren så alvorligt, at mens Bent Hansen forsøgte at føle bolden i mål som en anden Michael Laudrup, så tog ministeren et forsvarligt langt tilløb, inden han med alle sine kræfter høvlede bolden af sted lukt ind i de stakkels lønmodtagere. Så ku’ de lære det.

Episoden er typisk for den nye minister. Han går kontant til værks, og han er lige så direkte i sin form, når det gælder om at skælde ledelsen af landets sygehuse ud, hvilket skete kort efter i hans tale inde i kongrescenteret. Sygehuslederne tackles hårdt. Det er dem, der er skyld i hospitalernes økonomiske krise. Det er dem, der har fejlet med styringen af deres økonomi. Det er dem, der har ansat for mange medarbejdere i 2009, uden tanke på, at økonomien i 2010 ikke kan bære. Og mens han alligevel er i gang, så er det også sygehusledernes ansvar, når de ansætter dårligt rustede læger fra udlandet.

Mange af hospitalernes topfolk vil utvivlsomt mene, at ministerens synspunkt blot er en behændig afledningsmanøvre, som skal fjerne opmærksomheden fra regeringens besparelser på sygehusområdet.

Det spiller nok en rolle, men ministeren har ikke desto mindre en pointe. Det er og bliver uforståeligt, at der kan være massive forskelle på hospitalernes produktivitet.
Nogle sygehuse leverer formidable resultater. Andre dalrer af sted.

Det er lige så absurd, at der er monstrøse forskelle på sygehusenes kvalitet i patientbehandlingerne. Visse sygehuse ligger forfærdeligt dårligt, hvad angår helt basale kvalitetsmål, f.eks. overlevelse efter tre måneder. Andre er i international topklasse.

Sådanne forskelle er ledelsernes problem.

Ministeren har såmænd også ret i, at det er sygehusenes ledelser, der har ansat mange flere medarbejdere, end der var råd til. Og det er vel heller ikke i overensstemmelse med sandheden, at de samlede sygehusbudgetter beskæres.
Tværtimod vokser de.

Jo, Bertel Haarder har en pointe.

Til gengæld er der ikke meget saft og kraft i ministerens løsninger på, hvordan ledelsen faktisk kan forbedres. Han lægger op til resultatstyring, snarere end detailstyring. Han vil af med millimeterkontrollen med sygehusene. »Vi behøver ikke at kontrollere vores sygehuse og ansatte ned til mindste detalje,« siger han. Det lyder sandelig lovende, og det skal allerede drøftes i denne omgang af økonomiforhandlinger med regionerne.

Men når ministeren bliver konkret, så taler han om målepunkter som f.eks. færre genindlæggelser, flere ambulante behandlinger og kortere indlæggelsestid. Men det er da ikke et nyt regime, der straks fører til en anden adfærd. Allerede i dag er det jo hospitalsledelsernes måde at forbedre deres økonomi på, og den facon er ministeren jo stærkt kritisk over for.

Ministeren taler også om at lære af sygehuse, der er dygtigere. Han anbefaler lederne at blive mere selvkritiske. De skal stille flere spørgsmål til det eksisterende.
Men ærligt talt, Bertel Haarder, det er jo tæt på varm luft.

Også på kommunernes topmøde rettede ministeren skytset mod ledelsen, og ved den lejlighed spandt han en ende om folkeskolens ledelsesudfordring. Ifølge en undersøgelse skal danske skoler åbenbart være nummer sjok på verdensplan, når det drejer sig om ledelse. Her er ingen ledelse, der går op i medarbejdersamtaler. Her er ingen ledelse, der giver et fagligt modspil på lærernes undervisning.
Tydeligvis mener Bertel Haarder, at der er brugbare paralleller fra ledelse i folkeskolen til ledelse af sygehuse.

Måske er det ikke forkert, men hvad skal parallellen bruges til.

Det kan være, at Bertel Haarder har ret i, at der er problemer med ledelsen på landets sygehuse. Men det ville unægtelig være gavnligt, hvis han kunne være mere præcis i sin kritik, og frem for alt mere præcis i sine løsninger. Og han har travlt med at finde dem, hvis de skal kædes sammen med økonomiforhandlingerne.

Og så skal den nye minister huske på én ting: Uanset hvor hårdt han lossede til bolden i Herning, lykkedes det ham ikke at få den i mål.