Straks efter at Juhl-udvalget offentliggjorde sine anbefalinger, valgte Vibeke Storm Rasmussen den forkerte reaktion: »Det er ikke min opgave at lukke sygehuse,« sagde hun til pressen, og det er ellers netop det, hun skal.
Siden har regionsformanden og regionsrådet været på tværs.
Regionsformanden har ellers fået klar besked af først Erik Juhl-udvalget og siden af regeringen, der jo i et og alt har bakket op om udvalget. Beskeden har været; ’I skal reducere antallet af akutmodtagelser, og I skal også skære antallet af sygehuse ned.’ Det budskab har regionen simpelt hen overhørt.
Regionens argumentation har ikke just været logisk. På den ene side har Vibeke Storm Rasmussen fordømt, forbandet og trampet i jorden over Juhl-udvalget og dets anbefalinger. ’Hvor er det regionale selvstyre henne?’, har hun sagt. ’Hvorfor skal centralmagten bestemme det hele?’, har hun også sagt.
På overfladen har hun en pointe. Men ikke i virkeligheden.
Vibeke Storm Rasmussen har latterliggjort Juhl-udvalget for ikke at give præcise anvisninger på, hvilke sygehuse der skal lukkes. Men det ville da være topmålet af centralisme.
Bortset fra det overser hun, at der er opbakning til den overordnede strategi fra alle sider, også Danske Regioner. Alle regioner i Danmark skal skære antallet af akutmodtagelser ned. Halvdelen skal lukkes.
Derudover skal de vanskeligste behandlinger samles på færre og dygtigere hospitaler. Det er der enighed om – og derfor er det ikke centralisme at belønne de regioner, som lever op til strategien, og at straffe dem, som ikke leverer varen.
Derfor er hendes beskyldninger om centralisme ikke velbegrundede.
Siden valgte Vibeke Storm Rasmussen pludselig at lancere en enorm hospitalsplan. Oprindeligt bad Hovedstadsregionen om 15 mia. kr. til at få sine hospitalsønsker opfyldt. Men regionen blev spist af med 6,6 mia. kr.
Hvad gør man så?
Ja, Vibeke Storm Rasmussen valgte at præsentere alt, hvad hun kunne finde af ønsker fra regionens hospitaler, og det præsenterede hun så som en plan på intet mindre end 30 mia. kr., altså det dobbelte af, hvad der ellers blev afvist.
Det kunne man opfatte som en velturneret provokation. En spøjs protest over, at der er for få penge i regeringens hospitalsplaner.
Den fremgangsmåde ville være legitim, hvis det blev til en øjenåbner. Den reelle debat om, hvorvidt Juhl-planen rummer den tilstrækkelige økonomi, er Danmark nemlig end ikke kommet i gang med.
Men den vej gik Vibeke Storm Rasmussen ikke.
I stedet plumpede hun i med den værst tænkelige retorik. Planen, der end ikke var blevet behandlet politisk i regionsrådet, blev til Socialdemokraternes første (regionsbetalte) bidrag til valgkampen ved det kommende regionsvalg. Frem for at vække den konstruktive debat kunne hendes initiativ bare affærdiges som en tom og dyr provokation.
Initiativet blev en boomerang, og den rammer alle seriøse opfordringer til at revurdere økonomien.
Siden har Vibeke Storm Rasmussen føjet endnu en dumhed til rækken.
Det startede ellers klogt, da regionsrådet bad et rådgivningsfirma om at analysere situationen i Hillerød. Skal regionen vælge at ud- og ombygge det eksisterende hospital, eller skal et nyt hospital bygges op på bar mark? Det skulle eksperterne vurdere.
Regionens politikere anført af Vibeke Storm Rasmussen har været overraskende stålsatte modstandere af bar mark-løsningen. Den er også dyrere. Men ellers har forklaringerne på modstanden været diffus. Man har anet, at det kunne hænge sammen med, at løsningen på den bare mark ville forudsætte, at andre af de nordsjællandske sygehuse så skulle lukkes.
Hvorom alting er: Nu er eksperterne blevet færdige med deres granskninger, og de er ikke i tvivl. De mener, at regionen skal vælge den bare mark. Det er bedre, rigtigere og billigere i længden.
Ret overraskende gik Vibeke Storm Rasmussen omgående imod eksperterne og af den helt forkerte grund: »Hvad med patienterne i resten af Region Hovedstaden. Der skal være ordentlige forhold for alle, så der skal ikke kun bygges fint og flot et enkelt sted i regionen,« var hendes forklaring.
Man spørger sig selv, hvornår regionsborgmesteren sidst har besøgt regionens hospitaler. I al den tid, mennesker har levet i omegnen af eller i selve hovedstaden, har der været massive forskelle mellem hospitalernes kvalitet – og det gælder ikke mindst kvaliteten af deres behandlinger, og det er dog det vigtigste.
Region Hovedstaden forvalter sit pund uendeligt dårligt. Vibeke Storm Rasmussens sundhedspolitik befinder sig i en uhørt eksistentialistisk krise, fordi hun – ligesom Don Quixote – har valgt at kæmpe mod vindmøllerne.
Det er velment, men spild af tid, og skadeligt for regionen.
Kom dog i gang.