Jublen ville ingen ende tage, da den nye regering med et snuptag fjernede egenbetalingen på fertilitetsbehandling.
Netop dét løfte ville regeringen ikke løbe fra, og det blev højlydt støttet af den magtfulde fertilitetsmafia. Snuptaget kostede skatteyderne omkring en kvart mia. kr. om året.
Utvivlsomt bekom det den nye regering vel på den måde at genindføre den frie og lige ret til behandling i sundhedsvæsenet. Dette guddommelige princip vil den nye regering – i modsætning til forgængerne – forsvare til sidste blodsdråbe. Man kunne få det indtryk, at fri og lige adgang til sundhedsydelser faktisk omfatter alt. Det tror den danske menigmand i hvert tilfælde.
Men det er bare løgn. Og nu bliver den nye regering indhentet af nye oplysninger, der afslører en langt større uretfærdighed end brugerbetalingen på fertilitetsbehandling, nemlig egenbetalingen på medicin. I Politiken oprulles tilfælde på tilfælde af patienter, der ikke får købt den medicin, som deres læge har udskrevet til dem.
Allerede i 2009 blev 6,8 pct. af de elektroniske recepter aldrig anvendt. Og siden da er problemet bare vokset endnu mere, siger mange apotekere til avisen. Fra alle sider bekræftes, at det især er de socialt svageste patienter, der springer medicinen over. Det bekræftes ydermere af en anden undersøgelse, denne gang fra CASA, som i 2009 påviste, at en tredjedel af danskere på nedsat kontanthjælp undlader at købe medicin, deres læge ellers har ordineret til dem.
En væsentlig forklaring på, at socialt trængte danskere fravælger medicin, indimellem livsvigtig medicin, er utvivlsomt egenbetalingen. Med de nuværende regler kan den højst beløbe sig til 3.655 kr. om året, og hvis man er kroniker kan man få en afbetalingslignende ordning, hvor den samlede regning bides over i månedlige betalinger på 300 kr. Men det er stadig dyrt for mange mennesker.
Men egenbetalingen er ikke det eneste problem. Det skaber også forvirring blandt patienter, at priserne på deres medicin kan svinge vildt fra uge til uge. For nylig skete det for lykkepiller, hvor prisen pludselig blev mangedoblet. Tidligere var det prisen på kolesterolsænkende medicin, der steg mod himlen.
Det er også et kæmpeproblem for danske patienter, at emballagen og medicinens fysiske fremtoning skifter fra uge til uge, afhængigt af hvem der er billigst. Den ene dag er tabletten gul og har form som en ært, den næste er den et lille orange æg. Hvis man er 80 år gammel og storforbruger af medicin, så er meget vanskeligt at holde rede på.
Men det er den danske hverdag, og det er ulighedsskabende, så man tror, det er løgn. Dette system diskriminerer de svage og de gamle.
Den nye regering satte grænsen ved uretfærdigheden ved fertilitetsbehandling. Det var for galt, at danskere med det behov skulle betale selv.
Hvis det er den retfærdige løsning, så må den nye regering straks tage fat om dette langt mere alvorlige problem, som jo kan invalidere mennesker og ligefrem koste liv. I den sammenligning er brugerbetaling på fertilitetsbehandling direkte ufarlig og altså langt mindre problematisk – også selvom en konsekvens af brugerbetalingen kunne blive flere tvillingefødsler og dermed flere børn med skader, fordi forældrene for at spare penge ville presse på for at få sat flere æg op.
Ja, brugerbetaling for fertilitetsbehandling er vel ikke mere uretfærdig end den meget betydelige betaling, som andre er tvunget til at betale for at adoptere et barn. Par i den situation er endnu ringere stillet end dem, der kan hjælpes med en fertilitetsbehandling. De kan jo slet ikke få børn. Men de fik en lang næse. Hvor retfærdigt er det?
Det kostede 250 mio. kr. at fjerne brugerbetalingen på fertilitetsbehandling – de penge kunne være givet bedre ud. F.eks. på at reparere på det medicintilskudssystem, som får socialt udsatte til at undlade at købe medicin, de har brug for.
Se, det er uretfærdigt.