Denne uge blev det igen-igen afsløret, at de hygiejniske forhold på regionens hospitaler er katastrofalt elendige. I sig selv en grim sag for Vibeke Storm Rasmussen. Men regionen kæmper også med sin sløsede håndtering af mammografiscreeningen.

Men endnu mere afslørende for regionens mærkelige ligegyldighed på sundhedsområdet er den bizarre indstilling til indførelsen af såkaldt trombektomi, en teknik til fjernelse af blodpropper i hjernen. Her er Vibeke Storm Rasmussens tropper – med vidt åbne øjne – mindst et år bagud i forhold til både Jylland og Fyn, og det går i år ud over omkring 80 patienter, som invalideres på værst tænkelige måde. Nogle af dem dør.

Det får dog ikke regionens ansvarlige politikere eller forvaltningens ledelse til at ryste på hånden. De fastholder såmænd stædigt deres uansvarlige og patientfjendtlige modstand mod at indføre en ellers veldokumenteret behandling, som tilbydes i både Region Midtjylland, Region Syddanmark, Sverige og Tyskland.

Regionen kunne ellers løse sine problemer med god gedigen ledelse og en meromkostning på bare to-tre mio. kr. Det er prisen på Århus Universitetshospital for at få det relevante personale til at påtage sig de nødvendige vagter. Det dækker i øvrigt også indkaldelsen af udenlandske læger, som dækker hullerne af. Det skal vel ikke være dyrere i hovedstaden.

Problemet er såmænd flere år gammelt, men det dukkede op til den bredere offentligheds kendskab denne weekend, da dagbladet Politiken kunne fortælle, at Rigshospitalet hver uge »afviser at modtage livsfarligt syge patienter med en blodprop i hjernen, selv om hospitalet både har lægerne og udstyret til at fjerne blodproppen«.

Forklaringen er, at hospitalet ikke har et døgnberedskab, som gør det muligt at tilbyde alle patienter trombektomi, når trombolyse – den medicinske behandling af blodprop i hjernen – ikke er nok.

Lægerne på hospitalet skønner, at 100 patienter om året bør tilbydes behandlingen, hvor blodproppen fjernes med en lille løkke og hentes ud gennem lysken. Men i år er den kun udført otte gange. Resten af patienterne, nemlig de, der ankom til hospitalet, mens det relevante personale havde fri eller var optaget af andre ting, går en kummerlig tid i møde.

Behandlingen skal udføres akut inden for få timer, og derfor må planlagte operationer i dagtimerne vige, hvis der er behov for at behandle en patient med trombektomi. Sådan er det, og det system er indført på Århus Universitetshospital. Men altså ikke i hovedstadsregionen, som også betjener Region Sjælland, så den traumatiske skævvridning rammer altså hele Sjælland og de sydlige øer.

Rigshospitalet, som burde kunne foretage trombektomien, forklarer selv, at man for to år siden bad regionen om en bevilling på 27 mio. kr. Men det ønske afviste regionsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) og hendes forvaltning.

Regionens koncerndirektør Svend Hartling er imidlertid straks klar til at forklare, hvorfor regionen afviste Rigshospitalet: Vi »sagde nej til at bevilge penge, indtil det var afklaret, om man skulle indføre behandlingen på landsplan«, sagde han til Politiken, og han udbyggede sin elendige forklaring: »Vi valgte at sige, at det kan vi ikke løfte alene som hovedstad, men det er relevant at diskutere, om vi skal have den funktion i hele Danmark.«

Genlæs lige Svend Hartlings forklaring. Hovedstadsregionen vælger tydeligvis at træde vande. Men mens regionens topfolk afventer, hvad der sker, så gennemfører regionerne Midtjylland og Syddanmark altså den ene trombektomi efter den anden, og her reddes patienterne fra forfærdelige bivirkninger.

Det ønsker hovedstadsregionens koncerndirektør ikke at være med til. Han vil først sikre sig, at behandlingen skal indføres på landsplan. Hvorfor? Evidensen er overbevisende. Er det ansvarligt? Tyder det på en forvaltning, der er optaget af at passe på regionens patienter? Døm selv. I ventetiden har regionens forvaltning uanset hvad påtaget sig ansvaret for, at i hvert tilfælde to af de ugentlige apopleksipatienter er blevet livslangt skadet, en del af dem er måske døde.

Måske er det forklaringen på, at Svend Hartling siden ændrer sin forklaring. Da Dagens Medicin efterfølgende spørger ham, så siger han nemlig, at Rigshospitalet reelt har fået sine penge. Dermed skyder han skylden på hospitalet, der jo har fået pengene, men uden at levere varen. Det træk er typisk for hovedstadsregionen, som altid skyder skylden enten på regeringen eller på sygehusene.

Svend Hartling siger også, at »trombektomi en udviklingsfunktion, og der skal det sikres, at risici står mål med resultat«. Derfor vil Svend Hartling sende spørgsmålet »i rådgivende udvalg«, hvor det kan »drøftes«. Hovedstaden kan ikke indføre trombektomi, førend det har været drøftet i alverdens udvalg. Men trombektomi er altså en veldokumenteret behandling, som redder patienter. En hvilken som helst sundhedsforvaltning, i hovedstadsregionen eller andre steder på jordkloden, burde omgående indføre den.

Tænk også på, at behandlingen kunne gennemføres for bare tre mio. kr. om året. I øjeblikket er regionens hospitaler i gang med at finde op mod en halv mia. kr. for at komme tilbage på budgetterne. Men midt i disse astronomiske budgetoverskridelser kunne der altså ikke blive råd til den mest relevante behandling, man kan forestille sig.

Det er simpelt hen ikke seriøst for en sundhedsforvaltning.

Mange vil huske, at Sanne Salomonsen blev reddet af hovedstadsregionens hospitalsvæsen, da hun fik en blodprop i hjernen. Offentligheden er blevet bildt ind, at hun blev reddet af den høje kvalitet i hovedstadsregionens hospitaler.

Men det er bare løgn. Sanne var bare heldig. Meget heldig. Rocksangeren dukkede nemlig op i dagtimerne, og derfor nåede hun at få sin behandling, som var trombolyse. Var hun dukket op, mens hospitalernes eksperter havde haft fri, så ville Sanne Salomonsen være blevet invalideret og berøvet alle sine muligheder for at udøve sin musik.

Siden er trombolyse selvfølgelig blevet indført døgnet rundt, også i hovedstadsregionen.

Skal der virkelig endnu en kendis til for at få Vibeke Storm Rasmussen til at reagere?

Man må håbe, at jyderne og fynboerne påskønner deres sundhedsvæsen.