For så vidt er det tragikomisk, hvis ikke det var, fordi tankegangen på Sjælland gentages i andre regioner, hvor den truer det samlede projekt på livet.

For to uger siden afslørede Dagens Medicin, at Region Sjælland er ’kommet til’ at anskaffe sig så stor en andel af det gigantiske nationale scannerudbud, at regionen ikke har råd til holde udstyret i gang. Nu samler dyre mr- og ct-scannere groft sagt spindelvæv spredt ud over regionen.

Umiddelbart før det valgte regionen at hjemtage en ret beskeden besparelse på at erstatte de sidste læger på regionens ambulancer med paramedicinere. Det gjorde ondt på borgerne, der skulle betjenes af lægebemandede ambulancer. Det er jo heller ikke lang tid siden, at regionen, dengang anført af Kristian Ebbensgaard, fjollede rundt med sine hospitalsplaner som den forvirrede tjener Manuel.

Nu viser det sig, at regionen på andre områder opfører sig virkelig tosset. Men det er ikke underholdende, fordi tosserierne går ud over regionens patienter. I dette tilfælde drejer det sig om allergipatienterne. Hidtil er de blevet behandlet af fire privatpraktiserende børnelæger, der har taget sig af ikke færre end 1.700 allergikere. I to tempi er dette tilbud imidlertid lukket ned. Hvis patienterne ikke kan nøjes med deres familielæge, så er det eneste tilbud om behandling hos speciallæger, at de skal tage til Roskilde Sygehus, hvor ventelisten selvfølgelig er blevet afsindig lang. Alternativet er, at patienterne skal behandles uden for regionen eller på privathospital.

Rationalet bag beslutningen er vanskeligt at få øje på. Regionen siger, at man behøver en analyse af hele området for at kunne træffe nogle langsigtede beslutninger. Men hvorfor så opsige aftalerne, så det er patienterne, der betaler prisen? Selve tankegangen er jo komplet kynisk. Mens regionen undersøger sagen, skal patienterne transportere sig selv til andre regioner. Det drejer sig ellers om meget tidskrævende behandlinger med patienter, der slet ikke burde flyttes rundt med.

Det må regionen da vide. Ikke bare er det patientfjendsk, så det batter, det er også hovedløst ud fra et økonomisk perspektiv. Det bliver nemlig langt dyrere, når patienterne behandles uden for regionen eller på privathospitaler. Medmindre regionen spekulerer i, at en række af patienterne ikke har ressourcerne til at rejse og accepterer at blive placeret på en venteliste, for så slipper regionen for at behandle dem.

I det store perspektiv er sagen om allergipatienterne på Sjælland en lille ting. Men desværre er sagen typisk for regionernes tankegang for tiden. De er begyndt at blæse på patienterne, og det er altså dem, de er sat på jorden for at passe på. Grænsestridighederne mellem regionerne er akkurat lige så patientfjendske, og det er udskiftningen af læger i ambulancerne med paramedicinerne også. Regionerne er blevet deres eget projekt. De er blevet selvtilstrækkelige.

Det tegnede ellers lige så godt med regionernes projekt. De har truffet alvorlige og modige beslutninger de seneste år. De har skabt stærkere hospitaler, mere kompetente afdelinger, og alt det kommer til at forbedre patientbehandlingen, selv om det udlægges som spareprojekter.

Men sådan er det ikke med de seneste tiltag. Regionerne er blevet kyniske.

Formanden for speciallægerne, Erik Kristensen, har ikke været sen til at spotte den kedelige udvikling. Fornylig forlangte han regionerne nedlagt i et læserbrev i Dagens Medicin. Det krav vil komme til at lyde igen, hvis ikke regionerne tænker sig om – og husker at sætte patienterne først.

Det er, om man så må sige, med livet som indsats, altså regionernes liv.