Regionsdirektørjobbet skal besættes, når Helle Ulrichsen forlader posten. Reelt er jobbet det højest placerede i den danske sundhedssektor. Denne direktør får øverste ansvar for flere medarbejdere end nogen anden, og under sig har hun flere hospitaler og flere patienter, end andre nogensinde kommer i nærheden af.
Derfor er det også komplet ubegribeligt, at dette jobopslag skal være svært at finde, og endnu mærkeligere er det, at jobbet er så diffust beskrevet. Opslaget handler skamløst meget om, hvor fantastisk hovedstadsregionen er blevet efter de store sejre, som visionære politikere har udvirket. Man kommer til at tænke på Mao Zedong, men det er dog kun Vibeke Storm Rasmussen, man aner bag selvrosen.
Men det er et vigtigt job, og det bliver vanskeligt, måske umuligt, at matche Helle Ulrichsen, som med et meget vanskeligt udgangspunkt har været i øverste topklasse som regionsdirektør, måske ligefrem som offentlig leder i det hele taget.
Hun blev ansat til jobbet med en solid ballast af erfaring fra lederposter. Hun er speciallæge, men med kolossale administrative erfaringer, som er høstet som lægelig direktør og centerdirektør på Rigshospitalet. Men allermest fra jobbet som administrerende direktør for H:S Hovedstadens Sygehusfællesskab. Hun har haft denne værdifulde dobbelthed med sig: Lægefagligt stærk og usandsynlig stærk som administrator.
Trods et gnistrende temperament har hun kunnet praktisere en forbløffende tålmodighed. Hun har evnet at formulere sine egne strategier og arbejdet stædigt for dem. I modsætning til sine politiske chefer har Helle Ulrichsen på den lange bane arbejdet for at samle behandlinger på færre hospitaler. Hun er ikke kommet i mål. Hovedstadsregionen har stadig alt for mange afdelinger, der dublerer hinanden. Derfor er hovedstadens sygehusvæsen for dyrt. Men Helle Ulrichsen har haft næsen i sporet hele tiden.
Helle Ulrichsen har leveret sin indsats med tilpas ydmyghed og den tilstrækkelige situationsfornemmelse. Vibeke Storm Rasmussen og Helle Ulrichsens kontorer støder op til hinanden oppe på Regionsgården i Hillerød, kun adskilt af et sekretariat. Ikke desto mindre har man kunnet registrere deres sammenstød på richterskalaen. Men det har omverdenen aldrig mærket til, bortset fra overraskende rystelser med epicenter i Hillerød.
Blandt mange andre kvaliteter, som også vil være efterspurgt hos afløseren, er mod og kreativitet. Det har Helle Ulrichsen også haft, og senest har det udmøntet sig i dristige ansættelser af nye øverste chefer på regionens sygehuse. Det gælder f.eks. Eva Zeuthen og Suzanne Aaholm, der ankom til henholdsvis Gentofte og Hillerød uden praktisk sygehuserfaring. Men Helle Ulrichsen tog chancen med åbne øjne, og mon ikke hun med krusninger på læben vil følge netop deres videre færd — og deres slag i bolledejen.
Man kommer ikke uden om hendes myndighed. Den har hun haft til overflod. Selv Vibeke Storm Rasmussen har indimellem måttet acceptere, at her var de faglige anbefalinger værd at følge, og i hvert tilfælde har hun nydt en enorm respekt fra den direktørkreds, som sorterede under hende.
Den statur kommer hendes afløser ikke i nærheden af. Modellen laves desværre ikke mere. Den administrativt stærke læge er i restordre, desværre for evigt. Men mindre kan også gøre det.
Heldigvis får den nye person det meget nemmere. Vibeke Storm Rasmussen har meddelt, at hun stopper efter det kommende valg, og hvis vælgerne makker ret, og Venstre ikke har nedlagt regionerne i mellemtiden, så bliver Sophie Hæstorp Andersen, sundhedspolitisk ordfører for S, den nye regionsformand. At hovedstadens busser ikke for længst har markeret dette skifte med at flage med Dannebrog, er lidt af en gåde.
Det bliver et nyt politisk lederskab, og det bliver stensikkert et mere frugtbart politisk miljø. Vibeke Storm Rasmussen har ikke i mands minde indrømmet en fejl. I stedet er ansvaret for rigtig mange fejl stædigt skubbet nedad i systemet, hvor hospitalerne har skullet tage tæskene for politikernes beslutninger. Vibeke Storm Rasmussens regime har også omfattet et ufrugtbart mikro-management, hvor politikerne konstant har signaleret mistillid til hospitalerne og deres ledelser — og deres evner til at håndtere selv lavpraktiske problemer som hygiejne. Selv det har Vibeke Storm villet bestemme, og selvfølgelig har hun klumret med det. Den slags har Helle Ulrichsen ikke kunnet stoppe.
Den kommende regionsdirektør behøver ikke at være udstyret med helt så monumentale evner som Helle Ulrichsen. Men erfaring med topledelse i sundhedssektoren er nødvendig i en ledelse, der nærmest bliver ny på alle de øverste pladser. Men resten kan opelskes, så længe potentialet er til stede.
Man kan kun ønske headhunter Lars Lundgaard, der har fået opgaven, held og lykke. Nemt bliver det ikke.
Stillingsopslaget findes på dette link