I januar 2006 begyndte første reservelæge Peter Marckmann på Herlev Hospitals nyreafdeling for alvor at fatte mistanke til kontrastmidlet Omniscan, der anvendes i forbindelse med mr-scanninger.
Dermed tog han hul på en sag, der i omfang og indhold ligner den uhyggelige Thorotrast-skandale fra årene omkring Anden Verdenskrig. Dengang anvendte lægerne kontraststoffet Thorotrast til arteriografi af hjernens blodkar på 1.000 patienter. Det medførte 166 kræfttilfælde. Omniscansagen har alene i Danmark medført, at mindst 60 danskere er blevet invalideret eller har mistet livet.
Sagen belaster producenten af midlet, GE Health-care, som er et datterselskab af verdens 10.-største virksomhed, General Electric, med en omsætning på formidable 1.000 mia. kr. Men også de danske (og internationale) lægemiddelmyndigheder har fejlet, akkurat som sagen også giver pletter på de læger, som har medvirket til at introducere midlet.
I nogen tid havde Peter Marckmann indsamlet data, der kunne tyde på, at kontrastmidlet invaliderede patienter med nyreproblemer, og netop den dag skulle han sende en kvindelig patient med akut nyresvigt til mr-scanning. Forinden nåede han at drøfte sin mistanke med kollegerne på nyreafdelingen. De bad ham om at slå koldt vand i blodet. Hans frygt var baseret på for tyndt et grundlag, mente de.
Derfor valgte han – endnu en gang – at sende patienten til mr-scanning og dermed til anvendelsen af kontrastmidlet Omniscan.
Det gik galt.
I dag er den kvindelige patient uopretteligt invalideret med nefrogen systemisk fibrose (NSF) forårsaget af det ekstremt giftige tungmetal gadolinium, som er det kontrastskabende element i væsken. I Omniscan er tungmetallet indkapslet, så det kan udskilles fra kroppen uden at have forårsaget skader. Men hos patienter med nyreproblemer sker udskillelsen langsomt og med risiko for, at indkapslingen ikke holder. Når det sker, ophober gadoliniummet sig i kroppen – med invaliderende eller dødelig effekt.
Fra det øjeblik arbejdede Peter Marckmann målbevidst på at stoppe anvendelsen af Omniscan. Men akkurat som det er uhyre vanskeligt at indføre nye metoder på landets sygehuse, er det svært at komme af med dem igen. Således også med Omniscan.
Beslutningen om at stoppe anvendelsen af Omniscan blev omgående anfægtet af den temperamentsfulde radiologiprofessor Henrik Thomsen, der bestyrer Herlevs radiologiske afdeling på Herlev Hospital, og som derfor har det øverste ansvar for anvendelsen af kontrastmidler. Han var en overbevist tilhænger af Omniscan, ikke mindst fordi han selv havde orkestreret de kliniske forsøg, der gav midlet adgang til det europæiske marked mere end ti år tidligere. Han havde sat sit navn ind på, at det var det rigtige middel.
Det tog tid, førend han lod sig overbevise. Men fra marts 2006 bakkede han op om advarslen.
Siden meddelte Peter Marckmann og hans kolleger fra nyreafdelingen i Herlev deres anfægtelser til Lægemiddelstyrelsen. Men styrelsen valgte at afvente en fælleseuropæisk beslutning, og den kom først i februar 2007 i form af en advarsel mod at bruge Omniscan til patienter med nedsat nyrefunktion.
Et halvt år før havde producenten af kontrastmidlet, GE Healthcare, udsendt en tilsvarende advarsel. I sin skrivelse til sundhedsprofessionelle i Europa (af uransagelige årsager blev den i første omgang ikke sendt til Danmark) gør firmaet opmærksom på, at det er ny viden, at Omniscan kan forårsage NSF.
Det er imidlertid ikke sandt.
Allerede i første halvdel af 1990’erne publicerede amerikanske forskere artikler med advarsler mod at bruge kontrastmidler som Omniscan til patienter med nyreproblemer, og firmaet bag midlet kan vanskeligt påstå, at de ikke kendte til disse artikler, idet deres forfattere alle var ansat som forskere på virksomheden Salutar – og det var netop Salutar, som udviklede Omniscan. Siden har GE Healthcare overtaget denne virksomhed – og dens kontrastvæske.
Det er baggrunden for, at Peter Marckmann, der fra 1. januar 2008 har været tilknyttet Odense Universitetshospital, kan rette en uhyggelig anklage mod producenten: »De må på forhånd have vidst, at midlet var ustabilt i kroppen på patienter, der ikke kunne udskille stoffet normalt – altså de alvorligt nyresvækkede patienter – og at de dermed udsatte disse patienter for fare.«
I dag siger GE Healthcares internationale sikkerhedsansvarlige, vicedirektør Hugo Flaten, at man ikke tillagde disse artikler betydning, idet de jo vedrørte laboratorieforsøg og ikke den kliniske virkelighed. Det kan man da kalde en bagatellisering.
Lægemiddelstyrelsen erkender derimod, at det var en fejl, at Omniscan blev godkendt, uden at man havde gennemført tilbundsgående litteratursøgninger. Så ville artiklerne med advarslerne være dukket op, og midlet ville næppe være frigivet til at blive anvendt over for patienter med nyreproblemer.
Også lægerne, der bistod med at få midlet udbredt, er berørte, men de retter deres aggressioner mod producenten. Professor Henrik Thomsen mener, at regningen for de kommende erstatningssager simpelthen bør sendes videre til producenten.
Hvis efterforskningen af denne sag viser, at GE Healthcare – mod bedre vidende – markedsførte og solgte Omniscan til anvendelse også til nyresyge patienter, så har radiologiprofessoren fra Herlev mere end ret.
Så taler vi om en forbrydelse af værste skuffe.