For to år siden blev et kontingent af læger ansat på midtjyske hospitaler.

I bagagen havde de en udenlandsk speciallægeuddannelse – samt forventninger om snart at komme til at arbejde som netop det. Endnu er det dog ikke sket (bortset fra én). Lægerne arbejder stadig som reservelæger, og både de og deres kolleger er for alvor frustrerede over det.

Lægerne kom fra Indien, fra den såkaldte tredje verden. Netop sådanne læger udsættes i øjeblikket for en hetz-lignende tv-kampagne, hvor en uskøn alliance bestående af Tv-Avisen, nogle ledende læger, et par anonyme yngre læger, Socialdemokraterne og senest også Pia Kjærsgaard er i gang med at miskreditere alle læger med andre hudfarver end den danske.

Det gælder dog ikke i Region Midtjylland. Dér kæmper man faktisk for at holde på sine indiske læger. Af gode grunde i øvrigt. Der er trods alt lægemangel i Danmark. Fra start var de 26, i dag er der 20 tilbage, og hospitalerne er godt tilfredse med dem.

Alt det kan man læse i en rapport, der står i skærende kontrast til den aktuelle kampagne mod indvandrerlæger i Danmark. Forleden opnåede den oven i købet det blå stempel, da sundhedsminister Bertel Haarder sekunderet af Sundhedsstyrelsens Jesper Fisker indførte samme procedure, som anvendes over for læger uden speciallægeerfaring.

Sagen startede med afsløringen af en egyptisk læge, der åbenbart har fået lov at praktisere som læge i Danmark, uagtet at han er manden bag mange rædselsfulde behandlinger i Norge og Sverige. Siden har en række chefer for hospitaler kunnet fortælle seerne, hvor skuffede de er blevet over at ansætte læger med indvandrerbaggrund. De duede ikke.

Det er også afsløret, at danskere bare kan tage til Ukraine og få en meget lettere lægeuddannelse dér til en overkommelig pris. Med den i hånden kan man åbenbart komme til at arbejde som læge i Danmark. I skrivende stund er der danske statsborgere, der følger denne uddannelse. 21 Søndag viste i hvert tilfælde levende billeder af nogle studerende, alle sammen med indvandrerbaggrund. TV-Avisen har også afsløret, at et bureau i Pakistan tjener penge på at hjælpe tredjeverdenslæger til Danmark, hvor myndighederne hverken forlanger test af lægernes kunnen eller stiller sprogkrav.

Senest har nogle yngre læger – anonymt, desværre – fortalt, at det er utilfredsstillende for dem, at de skal bruge kostbar arbejdstid på at hjælpe læger med indvandrerbaggrund.

I ingen af disse tilfælde er der en modpart, som kan forsvare tredjeverdenslægerne, der jo i forvejen er svagt stillet. Kritikerne har frit spil, og det har de udnyttet.

Tilbage står indtrykket af en dansk sundhedssektor, der – i henhold til TV-Avisen – er et eldorado for kvaksalvere fra den tredje verden uden danskkundskaber. Det vrimler med dem, og de ødelægger det for patienter og andre læger.

Sagen er for længst blevet politisk, især fordi Lars Løkke Rasmussen var sundhedsminister, da Danmark i 2002 ophørte med at kræve praktiske prøver af læger fra tredjeverdenslande. Sagen rækker altså helt ind i Statsministeriet. Politikerne kappes om, hvem der kan se mest rystet ud, når de konfronteres med nye afsløringer af, hvor let spil de udenlandske læger har i Danmark. Liselott Blixt fører i skrivende stund med et mulehår foran Sophie Hæstorp Andersen. Pia Kjærsgaard ligner en storsmilende klapperslange, når hun fordømmer den danske øllebrødsbarmhjertighed over for indvandrerne – samtidig med at hun sætter statsministeren på plads.

Sundhedsminister Bertel Haarder har imidlertid straks fra starten lovet at indføre tilstrækkeligt med kontrol af de udenlandske læger. Det løfte får han lov til at gentage hver eneste gang, DR afslører nye trusler fra fummelfingrede og uduelige udenlandske læger. Og det er nærmest dagligt, og derfor også en daglig triumf for TV-Avisen.

Men ministeren har også stilfærdigt mindet om, at da kravene blev slækket i 2002, så var det for at gøre det muligt for højtuddannede indvandrere at få relevant arbejde i Danmark. Det er en historisk kendsgerning. Dengang gennemførte den daværende integrationsminister Bertel Haarder sammen med daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen en såkaldt indvandrerpakke. Formålet var at afhjælpe manglen på højtuddannede på det danske arbejdsmarked og at hjælpe indvandrerne til mere tilfredsstillende arbejde end at køre taxa. Også dengang hånede Pia Kjærsgaard regeringen for dens blødsødenhed.

At disse to sager – inderne i Midtjylland og TV-Avisens kampagne – kan udspille sig på samme tid og inden for grænserne af en af en lilleputstat ved navn Danmark, er tankevækkende – og skræmmende.

I Midtjylland har sundhedssektoren brugt mange kræfter (nogle mener, alt for mange) på at hente udenlandske læger til regionen for at afhjælpe lægemanglen i området. Disse bestræbelser – foruden alle læger med indvandrerbaggrund – kølhales nu af TV-Avisen bistået af en del ledende læger og hospitalsdirektører sammen med nogle få yngre læger. Efter denne sag kommer det til at vare længe, førend patienter på landets sygehuse tør lade sig behandle af læger med mørkere hud og udenlandsk accent.

Naturligvis er der brodne kar, også blandt læger med indvandrerbaggrund. Selvfølgelig, og naturligvis skal der sættes ind over for disse læger. De skal stoppes. Som individer. Der er derimod ikke brug for generaliseringer og slet ikke for at fremmale hypotetiske trusler, og det er, hvad offentligheden er blevet trakteret med hver eneste dag i lang tid. Der er ikke afsløret et eneste eksempel på, at læger med indvandrerbaggrund har skadet danske patienter. Men påstand på påstand er ført frem, som om de var bakket op af patientsager. Men det er ikke tilfældet. Der er heller ikke gjort noget som helst forsøg på at finde et modsvar til kritikken. Indvandrerlægerne har åbenbart slet ingen til at hjælpe sig. Den ubarmhjertige kritik fremsættes uimodsagt.

Man græmmer sig på vegne af lægerne, der er blevet spændt foran denne kampagne. Aner de mon, hvad de har skabt af problemer for uskyldige kolleger? Man græmmer sig på vegne af politikerne, der spekulerer i at få opmærksomhed – uden at tænke over, hvad de ødelægger. Man græmmer sig over alle dem, der kunne have bakket op om ofrene, men som forblev tavse. Det gælder ikke mindst Lægeforeningen, der bare leverede et forkølet hik til forsvar.

Det ville være rart at se de selvsamme læger, direktører og politikere deltage i det forestående reparationsarbejde for indvandrerlæger i Danmark, og helst sammen med TV-Avisen.

Hvis der overhovedet er en lære af denne pinlige sag, så må det være, at hvis der skal skydes genveje i sundhedssektoren, så skal politikerne og administratorerne i regioner og sundhedsstyrelse blive meget bedre til at sikre, at alle involverede kender deres ansvar – og lever op til det.

Da indvandrerpakken i 2002 ændrede på adgangsvilkårene for højtuddannede indvandrere til det danske arbejdsmarked, blev det åbenbart ikke sagt tilstrækkeligt myndigt, at det fulde ansvar for ansættelserne dermed overgår til arbejdsgiverne. Hvad enten det er ingeniører hos DSB eller læger på sygehusene, så skal ansættelsesstedet sikre, at de nye medarbejdere magter opgaverne. Det er arbejdsgiver, der skal garantere, at broerne bygges, så de ikke braser sammen. Det er arbejdsgiverne, der skal garantere, at lægerne kan behandle deres patienter, så de ikke bliver mere syge af behandlingen.

Sikke en møgsag.