Det er sikkert og vist.
Helvede er løs, når det går op for lægerne, at Region Hovedstaden med start 1. januar 2012 vil uddanne sygeplejersker, så de kan overtage bedøvelsen af patienter, der skal have foretaget kikkertundersøgelse.
Sådan er det gået hver gang, der er det mindste tilløb til jobglidning. Og sygeplejerskerne er såmænd lige så forstenede som lægerne, når det drejer sig om at overdrage opgaver til andre medarbejdergrupper. Mens lægerne kæmper mod sygeplejerskerne, så kæmper sygeplejerskerne mod sosu’erne – og for tiden med ubehagelig succes.
Territoriekampen har ødelagt mange begavede initiativer. Men det må ikke ske denne gang. Det er fuldt forsvarligt at overdrage denne opgave til sygeplejersker, og der er oven i købet solid evidens bag projektet, der har fået forkortelsen NAPS (nurse administered propofol sedation).
Lægerne har gode kort på hånden, hvis der skal spredes skræk og advarsel i offentligheden om dette projekt. Det middel, som sygeplejerskerne får lov at anvende, er propofol, som er et ekstremt farligt bedøvelsesmiddel. Der er ingen modgift, og det skal administreres med nidkær akkuratesse, ellers risikerer patienterne at dø.
Der er ifølge formanden for Dansk selskab for anæstesiologi og intensiv medicin, DASAIM, Ole Nørregaard, over 20 europæiske anæstesiologiske lægevidenskabelige selskaber, der direkte fraråder NAPS. I USA forlanger myndighederne ligefrem, at propofol alene må anvendes af læger med anæstesiologisk uddannelse.
Den danske formand er også imod. Eksperterne er altså enige.
Skulle det ikke være nok, så er propofol tidens mest spektakulære lægemiddel. Det er nemlig netop propofol, som popikonet Michael Jackson bedøvede sig selv med, og det blev som bekendt fatalt for ham. Det sveder hans læge for i en amerikansk domstol i disse dage.
Men det forandrer ikke, at anæstesiologerne burde bøje sig og tage imod dette initiativ med kyshånd. Dette projekt vil jo aflaste de travle læger, så de kan tage sig af væsentligere opgaver. Og meningen er jo, at anæstesiologerne skal være med og kunne træde til, hvis noget går galt. NAPS er skam gennemtænkt - også hvad angår patientsikkerhed.
Oven i købet er NAPS gennemdokumenteret i et studie med deltagelse af henved 2.000 patienter, som viste, at det sagtens kan lade sig gøre. Ja, det er lige frem en styrkelse af patientsikkerheden, når læger og sygeplejersker arbejder sammen.
NAPS er faktisk et mønstereksempel på, at det betaler sig at flytte rundt på opgaverne på landets hospitaler. Kvaliteten forøges, der spares penge, og der frigøres ressourcer.
Det er ikke bare en win-win-situation. Det er en win-win-win-situation. Måske er det ligefrem en win-win-win-win-situation, fordi sygeplejerskerne også får et løft i arbejdsopgaver og altså større jobtilfredshed.
Derfor skal denne opgaveglidning kæmpes igennem med vold og magt, og Region Hovedstaden skal have al mulig støtte til det. Bare Lægeforeningen dog turde bakke op om dette initiativ. Det ville have effekt, ikke mindst fordi foreningens formand, Mads Koch Hansen, selv er anæstesiolog. En af hans forgængere som formand, Jesper Poulsen, er i øvrigt en af hovedpersonerne i NAPS, og han er ikke i tvivl om fordelene.
Sygeplejerskerne skal have denne sejr. Men man burde benytte lejligheden til at fjerne en opgave fra sygeplejerskerne. Noget for noget. Sandheden er nemlig, at sygeplejerskerne er lige så slemme som lægerne, når det drejer sig om at slås for territoriet, ja, i disse tider stjæler sygeplejerskerne sig til nyt territorium fra sosu’erne. Opgaver, som sosu’erne har tilkæmpet sig og udfyldt tilfredsstillende, hjemtages i disse fyringstider af sygeplejerskerne.
De processer er forklaringen på, at sygeplejerskerne, som i det daglige er chefer for sosu’erne, kan pege på sosu’er, når der skal fyres personale på landets sygehuse. Offentligheden tror, at hospitalernes fyringsrunder er gået hårdt ud over sygeplejerskerne, men det er forkert. Fyringsrunderne er gået hårdt ud over sosu’erne.
På det punkt er lægerne heller ikke uskyldige. I trængselstider på hospitalerne fyres der personale nedefra. Derfor begås der med garanti økonomisk ufordelagtige fyringer. Løsningen af opgaver fordyres.
Skal man være grov, så er læger og sygeplejersker modstræbende til at afgive opgaver, medmindre de lugter grimt, ligger på helligdage, om natten eller på fjerntbeliggende og affolkede øer. Så kan meget lade sig gøre. Men inde i byerne og i kontorarbejdstid, så er der lukket.
Det er usundt og forkert. Overalt i samfundet flyttes opgaver til mindre dyre løsninger. Erhvervslivet er gået ekstremt langt i sin jagt på besparelser. Det har givet arbejde til it-folk i Indien, jurister i Østeuropa og korrekturlæsere i Afrika. Så langt skal sundhedssektoren ikke gå. Men helt at undgå, ja, ligefrem at gå den modsatte vej, det er ikke holdbart.
Måtte NAPS blive en succes — og et eksempel til efterlevelse.