Nu viser det sig imidlertid, at sagen er langt værre end først antaget – og derfor kommer denne sag til at handle om, hvorvidt politikerne og deres forvaltning overhovedet formår at træffe prioriteringsbeslutninger, man kan have tillid til.
Beslutningen om at stramme reglerne blev truffet af sundhedsminister Bertel Haarder på baggrund af anbefalinger fra den såkaldte Torben Mogensen-gruppe, der blev nedsat af Sundhedsministeriet og Danske Regioner i fællesskab. Dengang blev det igen og igen betonet, at anbefalingen hvilede på et fagligt grundlag. Netop den iscenesættelse var vigtig, fordi Torben Mogensen-udvalget blev nedsat, efter at Sundhedsstyrelsen havde nedsat et andet og fagligt set langt stærkere udvalg, der havde den samme opgave, nemlig at gennemtænke retningslinjerne på fedmeområdet. Det var vigtigt, at ministeren og Danske Regioner kunne sandsynliggøre, at beslutningerne hvilede på et stærkt fagligt grundlag, nogenlunde på samme højde, som hvis det havde været det andet udvalg.
Den påståede høje faglighed blev et alibi for at gennemføre ændringen. Og i den ånd blev den også modtaget i offentligheden. Det måtte da være o.k., og Torben Mogensen er jo oven i købet ubestikkelig, en decideret hædersmand, der i mange situationer har talt myndigheder og regioner midt imod.
I dag ved vi, at processen blev meget stærkt dirigeret af ministeriet og Danske Regioner, der begge har en meget stærk interesse i at få skåret ned i det hastigt voksende antal fedmeoperationer – og de galopperende omkostninger, de udløser. Udvalget skulle også se nærmere på rygoperationer, som også har været hastigt voksende. Både hvad angår fedme- og rygkirurgi foretages mange indgreb på privathospitaler, og det er næppe noget tilfælde, at det netop var dér, at især Danske Regioner ønskede, at der skulle skæres ned.
I dag kan Dagens Medicin afsløre, hvad der faktisk er foregået i dette udvalg, og det viser sig, at offentligheden simpelt hen er blevet snydt og bedraget af forvaltningerne bag stramningerne. Torben Mogensen-gruppen var i forvejen utrolig smal, kun fem medlemmer, et for hver region, suppleret med en repræsentant fra Danske Regioner og en fra ministeriet. Men selv i dette beskedne udvalg lykkedes det ikke at finde enighed om de anbefalede stramninger. Et medlem deltog ikke i et eneste af møderne, og det var også nemt – udvalget havde kun brug for at mødes to gange for at nå frem til sine vidtrækkende beslutninger. To andre medlemmer er direkte uenige i anbefalingerne, og ingen af de fire medlemmer fra regionerne – ud over Torben Mogensen – fik de endelige anbefalinger til godkendelse. Derfor er det altså alene Torben Mogensen samt de to administrationsfolk, der står bag anbefalingerne.
Men det er ikke just det, der fremgår af den pressemeddelelse, som Sundhedsministeriet og Danske Regioner udsender kort før jul sidste år. Her kan man læse, at »de nye retningslinjer er udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner i samarbejde med førende klinikere på fedme- og rygområdet«. Sandheden er imidlertid, at de nye retningslinjer ikke har en eneste kliniker bag sig. Ja, den eneste kliniker, der er med, er Torben Mogensen, og han er altså ikke just ekspert ud i fedmeindgreb.
Denne proces afslører hudløst ministeriets og Danske Regioners kynisme i disse prioriteringstider. Man betjener sig af manipulationer, spin og løgne for at nå sine mål, og i dette tilfælde får man tilmed den mistanke, at udvalget ganske enkelt har regnet baglæns. Man er om man så må sige startet med at finde ud af, hvor mange penge der skal ofres på fedmeområdet. Dernæst har man fundet ud af, hvor mange operationer det kunne finansiere, og ud fra det antal har man fundet ud af, hvor grænserne skal gå – altså bmi-grænsen samt aldersgrænserne.
Processen har rent ud sagt være ækel og uværdig. Et skræmmeeksempel på, hvad der sker, når de, der sidder på kassen, skal bestemme, hvem der skal have hvilken medicin.
Sagen bekræfter, at tiden er inde til, at Danmark må få etableret en entydig instans til at kvalificere beslutningerne på medicin-området. Som tingene er nu, kan beslutninger luskes igennem, uden at nogen fatter, at de hviler på et tyndt eller slet intet grundlag.
Stort set alle er enige i at foretage denne konsolidering og erstatte RADS, Medicintilskudsnævnet og alverdens andre instanser med en stor organisation, der kan sikre, at beslutningerne træffes på det rigtige grundlag i en transparent proces, hvor alle parter får mulighed for at fremføre deres synspunkter.
Det kan kun gå for langsomt.