Der råbes ofte ’ulv, ulv’ i den danske sundhedssektor. Alt for ofte, faktisk. Ved nærmere eftersyn viser det sig nemlig, at problemerne ikke rigtig når bekymringerne til sokkeholderne.
Men sådan er det absolut ikke med den nye uddannelse af speciallæger i Danmark. Her to år efter at den nye speciallægeuddannelse blev skudt i gang, viser det sig, at de unge lægers frygt for afskaffelsen af turnusordningen og indførelsen af KBU, klinisk basisuddannelse, og fireårsreglen har været foruroligende velbegrundet.
Hvor galt det står til, dokumenteres af en undersøgelse, der offentliggøres i Lægeforeningens eget organ, Danish Medical Bulletin, og som afdækker, hvordan læger, der er i gang med KBU, og turnuslægerne ser på deres egne muligheder.
Det tør nok antydes, at den nye KBU-uddannelse dumper. De kommende speciallæger er dybt frustrerede over at være bagud i forhold til de konkurrerende turnuslæger, der har 18 måneder i klinikken mod KBU’ernes beskedne 12 måneder.
Om man så må sige har turnuslægerne 50 procent mere klinisk erfaring, og det er og bliver en gevaldig fordel for den gamle ordning. Det er indlysende, og det er det især, fordi den nye ordning effektivt blokerer de unge i at stifte bekendtskab med kirurgi, intern medicin og almen medicin på samme måde som forgængeren. Den luksus er ikke længere mulig.
KBU’erne føler virkelig på deres krop, at de er bagud, og det bliver de åbenbart ustandseligt mindet om af ledende læger, der skal rekruttere nye læger til deres afdelinger. En af KBU’erne siger: »Jeg blev set på, som om jeg var studerende eller en slags minilæge.« Den erfaring har andre også fået.
Det værste er snart sagt, at KBU’s mere beskedne kliniske erfaringer stiller dem ringere i konkurrence med turnuslægerne, når det gælder om rekrutteringen til introstillingerne og dermed på sigt hoveduddannelsesstillingerne. De går – i henhold til undersøgelsen og udtalelser fra de nyeste læger – i højere grad til turnuslæger med deres større kliniske erfaringer.
De kommende speciallæger vejes — og de findes for lette i konkurrence med den gamle ordning.
Denne forringede konkurrencesituation bliver til en dobbelt uppercut for de unge. For i kraft af denne konkurrencesituation bliver det sværere for de nyeste generationer af læger at leve op til fireårsreglen, der forlanger, at de nye speciallæger skal være i gang med deres specialeuddannelse inden fire år fra igangsættelsen af den kliniske basisuddannelse. Men det kan de ikke komme i gang med, fordi hospitalsafdelingerne foretrækker læger fra den gamle og klinisk stærkere ordning.
Den situation blev ikke forudset af beslutningstagerne bag den nye forcerede speciallægeuddannelse. Autoriteterne skal snart i gang med evalueringen af den nye speciallægeuddannelse. Udsigten til, at der sker ændringer, er beskedne. Behovet for at speede speciallægeuddannelsen op er stort og anerkendt, og det har været et sandt helvede for Lægeforeningen og Yngre Læger, at de er underskrivere på denne aftale. Det gjorde ondt, og selv om lægernes fagforeninger ustandselig betoner, at de fik forbedret ordningerne i forhold til, hvad myndighederne pønsede på at gennemføre, så er sympatien bag den nye speciallægeuddannelse beskeden i brede kredse.
Det er stadig helt uforståeligt, at besindige mennesker i Lægeforeningen, Sundhedsstyrelsen og på hospitalerne har smidt kommende generationer af speciallægers kliniske erfaringsopbygning ud ad vinduet. Fireårsreglen er nærmest sadistisk, men den er dog langt mere forståelig, fordi den i høj grad sætter uddannelsen af speciallæger op i gear, og det har sundhedssektoren brug for. Men den alvorlige reducering af kommende lægers kliniske erfaringsgrundlag er ikke pengene værd.
Hvor ville det være befriende, hvis alle de kloge beslutningstagere og opinionsdannere turde indrømme denne fejl: At det var uden synderlig virkning for det overordnede mål, nemlig at få flere læger hurtigere igennem speciallægeuddannelsen, at fjerne en tredjedel af de nye lægers kliniske erfaringer.
Den indrømmelse tør ingen komme med, akkurat som ingen, der har været med til at træffe beslutningerne om den nye speciallægeuddannelse, overhovedet har mod til at genåbne debatten om disse beslutninger.
Det ville ellers pynte.