Hvis det kommende valg til Folketinget alene handlede om sundhed, så er krydset bedst placeret ud for rød blok. Til gengæld kan det være, at blå blok faktisk — og altså med urette — scorer flere stemmer på sit oplæg end de røde.
Endnu har regeringen ikke fået samlet sine sundhedsplaner i ét udspil, og måske er nye elementer på vej, men vi kender de store elementer, og i det store hele handler det om at fortsætte i den nuværende rille. Selv de gamle og nærmest provokerende paroler om et sundhedsvæsen i verdensklasse og en middellevetid mellem de ti bedste lever i bedste velgående videre på Venstres hjemmeside. Den slags tomme postulater dur ikke længere. Nu skal der konkret handling til.
Først og fremmest vil Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal tilføre sundhedssektoren betydelige midler. Hospitalerne får knap to mia. kr. i løft om året til at forbedre behandlinger og til stadig dyrere medicin. Måske ikke meget mere, end Lars Løkke Rasmussen vil give. Men dertil skal lægges, at en rød regering er indstillet på at forære produktivitetsforbedringer til hospitalerne. Det svarer til ca. en mia. kr. Endelig giver Helle og Villy yderligere en mia. kr. til særlige indsatsområder inden for sundhed, f.eks. kræft og kronikere. Det er ekstra vitaminer. Helle og Villy er også parat til at gennemføre betydelige investeringer, så længe de betaler sig. Hvis en mia. kr. anvendes til en investering, der kan spare samfundet for 250 mio. kr. om året i fire år, så er det bare om at komme i gang. Det er den nye tankegang, som rød blok bringer med sig, og det er godt nyt f.eks. for hospitalsplanerne, hvor Lars Løkke synes ubøjelig, når det handler om at udvide bevillingerne. Til gengæld er det jo også den type tænkning, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen hos dem, der frygter en slatten økonomisk styring.
Det er imidlertid ikke denne gavebod, der forklaringen på, at rød bloks sundhedsoplæg ligner en vinder. Nej, det skyldes, at det indeholder et stort, begavet og modigt element, nemlig at skrue op for afgifterne på tobak og usunde madvarer og så anvende pengene på en forbedret sundhedsindsats. Se, det er modigt, ikke mindst fordi det reelt er at tage fra de fattige og give til de mindre fattige. Så meget ulighed indeholder sundhedsvæsenet nemlig. Det er også modigt at gøre tobaksafgifter til en del af et valgoplæg. Man kan risikere at tabe mange vælgere på at sætte prisen for en pakke cigaretter op med en 10’er og på en pose chips med en 5’er.
Det røde udspil indeholder også en differentiering af ventetiderne. Det er der faglig opbakning til. Det er meningsløst at haste alle behandlinger igennem, når mange kunne trives med lidt længere ventetid. Men det element er der heller ikke stemmer i, tværtimod vil regeringen skånselsløst indvende, at så vender vi tilbage til gamle dages rædselsregime med alenlange ventetider. Dengang kunne rige betale sig til hurtige behandlinger, mens alle andre kom på venteliste. Ganske vist vil rød blok ikke fjerne ventetiderne, de skal bare differentieres, men det vil de færreste forstå.
Nogle af pengene skal gå til psykiatrien, og lige akkurat dér vil rød blok så gerne indføre et loft over ventetiden. I alt er Helle og Villy indstillet på at ofre yderligere en mia. kr. til denne udsultede del af sundhedsvæsenet. Men ét er penge, noget andet er ressourcer, og lige nu kan psykiatrien ganske enkelt ikke levere ventetidsforbedringer i den størrelse. Den slags forslag er og bliver skønmalerier, lige så tomme som regeringens gamle paroler.
Skønmalerier er der desværre flere af i Helle og Villys planer for sundheden, og det gælder især på indtægtssiden. Her bogføres store gevinster ved at eliminere ’overbetaling af privathospitaler, behandling inden to måneder og medicinudgifter’. Der skulle være 1,2 mia. kr. at hente dér. Det virker ikke realistisk. Der kan også hentes 1,5 mia. kr. på det, Helle og Villy kalder helbredsbetinget forsørgelse, og som går på de mennesker, man ved forebyggelse kan undgå bliver indlagt, så de i stedet kan fortsætte på arbejdsmarkedet. Det ser godt nok luftigt ud.
Det er punkterne i Helle og Villys sundhedsprogram. Men så er der også alt det, som planen ikke nævner, og hvor de røde altså er enige med de blå: Sygehusplanerne, specialeplanerne, kvalitetsarbejdet, datafangst og alt det andet. Det bakker S og SF altså op om, og det er også såre begavet.
Den røde plan har altså sine momenter. Den er ingen stemmemagnet, sikkert tværtimod. Foreløbig går rød blok da også musestille med dørene med deres sundhedspolitik. Helle og Villy er godt klar over, at de ikke har en vindersag.
Modsat bliver regeringen i øjeblikket trukket rundt i manegen af kristendemokraten Per Ørum — og han insisterer på at ændre akutplanerne i Holstebro, Svendborg og Næstved. Udkantsdanmark skal have et comeback med skadestuer, og hvad dertil hører. Umiddelbart før redaktionens slutning udvandrede han dog fra forhandlingerne, og løsgængeren Pia Christmas-Møller bød sig til.
Justeringerne af akutplanerne, som regeringen højlydt er imod sammen med den samlede faglighed inden for sundheden, er imidlertid voldsomt populære næsten i alle andre lejre, og de kan give Kristendemokraterne et mirakuløst comeback.
Sådan er politik så uretfærdigt. Det kloge og modige bliver straffet, mens det ubegavede og defensive belønnes.