Det er ikke med sundhedsminister Jakob Axel Nielsens gode vilje, at der nu etableres endnu en undersøgelse af Lægemiddelstyrelsens rolle i Omniscan-skandalen.
Han hader det formentlig.
Ministeren har nemlig valgt side i denne skandalesag: Han holder med embedsværket, og derfor mener han med en næsten ulidelig automatik, at fejlene i sundhedssektoren ligger uden for centralmagten.
Derfor er lægernes rolle det eneste, der efter hans opfattelse resterer at undersøge.
Der er ellers nok at tage fat på, når det gælder huller i den foreløbige undersøgelse af Lægemiddelstyrelsen. Den foretog styrelsen da også selv – og i dag kan Dagens Medicin føje endnu en alvorlig sag til den omfattende mangelliste i styrelsens rapport. Styrelsens direktør Jytte Lyngvig og hendes folk har simpelt hen haft kikkerten for det blinde øje – og en klap for det andet – da de skulle se deres egen rolle efter i sømmene.
Da oppositionen i begyndelsen af februar forlangte en uvildig undersøgelse af Lægemiddelstyrelsens rolle, afviste ministeren ikke desto mindre pure at bruge ressourcer på det projekt. »Jeg kan ikke se, hvad undersøgelsen skal klarlægge,« var hans reaktion, og derfor kommer man til undre sig over, hvor pokker ministeren har fået sin juridiske embedseksamen fra. Det er i hvert tilfælde ikke for sine evner til at læse det, der står med småt, eller til at gennemskue ellers nemt gennemskuelige bortforklaringer og tilsløringer.
Men ministeren har også en anden dagsorden. Han mener nemlig, at offentligheden skal afvente Sundhedsstyrelsens undersøgelser i selv samme sagskompleks, og de drejer sig ene og alene om lægernes rolle i sagen. Det er altså sådan, de øverste myndigheder i denne sag, ministeren og Lægemiddelstyrelsen, mener, at tingene hænger sammen. Embedsmændene er uskyldige, og lægerne bærer det fulde ansvar for mindst 70 invaliderede eller døde patienter efter mr-scanning med Omniscan som kontrastmiddel.
I dag bringer Dagens Medicin så endnu en alvorlig anklage mod Lægemiddelstyrelsen, og igen drejer det sig om lemfældig sagsbehandling i godkendelserne af Omniscan. I 1996 åbnede Lægemiddelstyrelsen op for at anvende Omniscan i en dosis på 0,3 mmol pr. kilo legemsvægt. Hidtil havde den anbefalede dosis ellers været 0,1 mmol. Ændringen kom efter en undersøgelse blandt 600 patienter. Disse patienter var imidlertid ikke nyresyge.
Ikke desto mindre fastholdt Lægemiddelstyrelsen doseringen, da den i 1998 fjernede kontraindikationen for at anvende Omniscan til nyresvage patienter – uagtet at denne ændring skete med henvisning til forsøg, hvor der udtrykkeligt blev anvendt en dosering på 0,1 mmol.
Der blev altså begået en fejl. Der var intet belæg for at videreføre doseringen til de nyresyge patienter, Det er Lægemiddelstyrelsen da også enig i, og indrømmelsen blev da også gjort i styrelsens egen rapport. Men den blev kraftigt bagatelliseret, idet embedsmændene bare konstaterer at de ikke kan forklare, hvordan det kunne ske. Styrelsen har intet gjort for at komme til bunds i den fatale fejl.
I stedet blev fejlen dækket til, fejet ind under gulvtæppet, og nøjagtig den samme metode har Lægemiddelstyrelsen anvendt om andre helt centrale områder i den rapport, som sundhedsministeren konsekvent har rost for at være meget grundig, og som han mener, bør stå alene.
Heldigvis er det lykkedes at samle et flertal uden om regeringen. Dansk Folkeparti, der hidtil har bakket op om ministerens holdning, skiftede mening, og så har ministeren mod sin vilje måttet accepteret at igangsætte den uvildige undersøgelse.
I spidsen for undersøgelsen skal åbenbart sættes en jurist, der ikke er en del af det sundhedspolitiske etablishment. Denne jurist kan så sammensætte sit hold af læger m.v. til at komme til bunds i denne sag.
Bare det lykkes denne gang – på trods af ministeren og Lægemiddelstyrelsen.