Der er i den grad gået ideologi i det danske hospitalsvæsen.
Man får det klare indtryk, at det handler om at få nedkæmpet alt, der er privat. Helst hurtigt, og så skidt med, om det bliver blodigt. I processen bliver der så heller ikke plads til at overveje, om det er klogt. Det er det nok ikke.
De fleste danskere tror – godt hjulpet af pressen - at guldet fosser ud af hanerne hos privathospitalerne. Men sådan har det ikke været længe. Tværtimod er det nærmest lykkedes regionerne at jævne det private initiativ i sundhedssektoren med jorden. Midlet har været stadig lavere takster, og nu er taksterne blevet så lave, at privathospitalerne ikke længere kan leve af dem.
Den proces har stået på, siden regeringen slækkede på det udvidede sygehusvalg i forbindelse med sygeplejerskekonflikten i 2008. Med et slag blev sælgers marked lavet om til købers, og så sluttede festen, og det har regionerne udnyttet bedre end selv den værste kapitalist.
Men der er også andre metoder i nedkæmpningen af det private. Ud over taksterne har regionerne andre våben i deres arsenal. Regionerne kan nemlig helt afbryde samarbejdet med de private udbydere, uanset at de (indimellem) leverer en fremragende og billig vare.
Seneste eksempel kommer fra Region Syddanmark, hvor den private scannerklinik, Thava, har leveret en toptrimmet mr-scanner-produktion i hen ved ti år. Scanningerne er foretaget på Aabenraa Sygehus, hvor Thava har haft en mr-scanner opstillet.
Konstruktionen har nærmest været genial. Thava er ekstremt effektiv med en produktivitet på det seksdobbelte af tilsvarende afdelinger i det offentlige. Priserne er afgjort konkurrencedygtige med det offentlige, uagtet at scanningerne ofte foretages om aftenen eller i weekenderne.
Lige lidt hjælper det. Regionen, der anføres af Venstre-formanden Carl Holst, har opsagt aftalen med henvisning til, at sygehuset i Aabenraa skal laves om til et akutsygehus, og så må et fantastisk samarbejde bringes til ophør. Man aner, at regionen er lykkelig. Så kan man hjemtage endnu nogle opgaver, og selvtilliden er jo stor i den offentlige sektor – man tror øjensynligt, at de offentlige sygehuse kan levere et konkurrencedygtigt produkt.
Reelt handler alting om at spare penge, og regionerne har bildt sig ind, at det betaler sig at hjemtage opgaver, der ellers blev klaret af det private. Rigtigt er det, at priserne har været vildt opskruede, men sådan er det ikke længere. Og nu er denne hjemtagningsstrategi blevet decideret farlig. Den brutale afklapsning af privathospitalerne har fjernet enhver konkurrence fra de offentlige hospitaler. Nu er der ingen, der presser dem. Ingen, der tvinger dem til at blive mere effektive.
Hvem, bortset fra regionerne selv, kan tro på, at de offentlige sygehuse reelt er mere effektive end Thavas scanningsforretning. Den private virksomhed kan køre døgnet rundt, hvor regionernes hospitaler alt for sjældent magter at holde åbent uden for normal kontortid. Afbrydelsen af dette samarbejde kommer mest sandsynligt til at koste penge for skatteyderne, og patienterne vil med stor sandsynlighed blive ramt af markante stigninger i ventetiderne på scanningerne.
Regionerne er presset på pengepungen, og nu vælger de i stigende grad kortsigtede løsninger, der kommer til at skade dem selv og patientbehandlingen på langt sigt. Når det kan lade sig gøre, er det alene, fordi privathospitalerne er miskrediterede nogenlunde på samme måde som racister, pædofile og ejendomsmæglere.
Derfor har samfundet accepteret, at det er ræven, der vogter gæssene – at det er regionerne, ejerne af de offentlige sygehuse, der bestemmer privathospitalernes skæbne. Der er ikke mange steder i samfundslivet, hvor den konstruktion var blevet accepteret, uden nogen som helst form for kontrol.
Er det virkelig i orden?
Absolut ikke.