Måske er det forklaringen på, at besparelserne er så store og så tumultagtige, at de kan blive et problem for de politikere, der reelt har orkestreret processen.
Blandt de mange konsekvenser af fyringerne er jo, at antallet af tilsyn vil blive skåret ned, måske vil også embedslægernes indsats blive reduceret.
De beskårede ambitioner er sanktioneret af politikerne, og det gælder både rød og blå blok.
Det bliver i fremtiden langt sværere for politikerne at råbe på mere kontrol, når der dukker fejl op i sundhedsvæsenet, fordi de selv har truffet beslutningerne og dermed indirekte har ført kniven. Hvor alt i tidsånden handler om stærkere ambitioner og stærkere kontrol, så skal danskerne nu acceptere betydelige skridt i den forkerte retning.
Fyringsrunden kommer også til at gå ud over ambitionerne om at monitorere sundhedsindsatsen og sikre, at den bliver ensartet høj overalt i landet. Også det er et højt prioriteret mål blandt politikerne. Men nu flyttes dokumentationsopgaverne fra Sundhedsstyrelsen til den nye konstruktion, som anføres af det gamle Statens Serum Institut, der ved samme lejlighed skifter navn til Statens Serum Institut, Sundhedsdokumentation og Infektionsberedskab, blandt venner bare SSISI (stakkels telefonomstilling).
Det er svært, ja umuligt, at se fordelen ved den konstruktion.
I dag er det et betydeligt problem, at der ikke tages konsekvenser af dokumenterede kvalitetsproblemer på landets sygehuse. Det er jo Sundhedsstyrelsen, der skal banke hospitalerne på plads. Den mulighed har styrelsen fået med sundhedsloven – men ikke udnyttet. Men nu bliver det da helt umuligt, fordi den nye spøjse konstruktion bare er en iagttager af behandlingskvaliteten — og ikke en aktør med indflydelse og gennemslagskraft. SSISI befinder sig uden for akvariet.
Denne opgaveflytning vil rent ud sagt svække kvalitetsarbejdet, og det er vel ikke vejen frem.
Den store runde koster livet for UVKL, det nationale Udvalg til Vurdering af Kræft Lægemidler (UVKL). Dette udvalg har hidtil givet lægefagligt kvalificerede tilladelser til ibrugtagning af kræftlægemidler i Danmark. Den konstruktion har skullet træffe meget vanskelige beslutninger — og det har fungeret. Men nu nedlægges UVKL.
For at det ikke skal være løgn, nedlægges også IRF, og det er uklart, hvem der så skal rådgive almen praksis.
Dermed overlades det helt og holdent til RADS — altså regionernes konstruktion — at bestemme, hvilken medicin der kan godkendes til sygehusene. RADS får positive bedømmelser af mange, men det er umuligt at ryste af sig, hvordan RADS håndterede sin første sag overhovedet.
Her pegede den lægefaglig rådgivning på, at Danmark godt kunne spare penge ved sætte hiv-patienter i et topilleregime i stedet for det daværende og meget dyre enpilleregime.
Den rådgivning rettede regionerne sig efter, altså bortset fra Region Hovedstaden, som håndterer langt, langt de fleste hiv-patienter. Her indførte man i stedet et trepilleregime, som udløser yderligere millionbesparelser, men som lægerne direkte frarådede.
Men det blæste hovedstaden på, og her er det altså selveste formanden for RADS, Svend Hartling, der er sundhedsdirektør.
Kan Danmark virkelig være tryg ved et system, der i den grad kan finde på at negligere den lægefaglige rådgivning for at spare nogle millioner?
Når det gælder medicin til primærsektoren, bliver Medicintilskudsnævnet den eneste instans, og her er der i hvert tilfælde truffet mange beslutninger på trods af lægefaglige anbefalinger — og yderligere beslutninger af den slags er på vej.
Alt tyder altså på, at målsætningen på medicinområdet er yderligere besparelser, og prisen kommer til at blive betalt af patienterne.
Den samlede dom over denne kæmpestore sparerunde kan gøres kort: Runden blev større, end den burde, fordi departementet og Sundhedsstyrelsen i virkeligheden har levet over evne. Derfor forstørres problemerne. Måske er det forklaringen på, at denne runde er blevet unødigt tumultarisk.
Chefer, der plejer at have orden i tingene, virker forvirrede. Der er åbenlyst ikke styr på detaljerne i planen, endsige konsekvenserne af beslutningerne. Man kan næsten ikke forestille sig, at politikerne faktisk har gennemtænkt, hvad de her har sat gang i.
Dommen lyder derfor: Uklog.