Det startede med griseøjne. Næsten dagligt hentede øjenkirurgen Vibeke Henning sine griseøjne fra slagteren i Holbæk. Så kunne hun øve sig på en helt ny operationsmetode, som anvendes til grå stær.
Endelig var hun klar – og så gjorde hun det, i øvrigt helt uden nerver.

Risikovillighed er ikke voldsomt kompatibelt med lægegerningen. Hvis man vil helbrede sine patienter, så skal der helst ikke tages chancer med deres kroppe, og sådan er det jo også inden for øjenkirurgi. Derfor måtte Vibeke Henning ikke kun kæmpe med sine egne begynderproblemer, men også med kollegaernes mistro.

Årets sommernummer handler om denne gruppe af læger, som har turdet satse. Vi satte os for at finde gode repræsentanter for dette særlige folkefærd. Dem, som trodser den helt naturlige konservatisme i lægefaget, fordi de tror på deres fornyelsesprojekter. At det vil gavne patienterne. Og at risikoen er værd at tage.

I det små har rigtig mange læger en kim af dette. De afprøver, gennemtænkt, som regel evidensbaseret, nye behandlingsregimer. Men der er altså forskel på den slags tilpasninger og på øvelserne med griseøjnene og skridtet, hvor metoden skal stå sin prøve på en rigtig patient, en 70-årig kvinde i Vibeke Hennings tilfælde.

Det gik godt for øjenkirurgen. Patienten opnåede sin forbedring af synet, og siden er metoden blevet anvendt på tusinder og atter tusinder af patienter.

Sådan er det selvfølgelig med langt de fleste beretninger i denne sommeravis. De går godt. Men der er også i denne sommeravis et enkelt eksempel på en behandling, som endnu ikke har vist sig at virke. Jens Kastrup på Rigshospitalet afprøvede første gang stamceller til hjertepatienter i 2002. Jens Kastrup og hans folk stimulerede knoglemarven i en uge for at frigive stamceller til blodet hos en patient med kranspulsåresygdom. Dengang cirkulerede han stamcellerne med blodet igennem hjertet. Håbet var, at de ville invadere selve hjertemusklen og begynde at lave nye blodkar. Siden er den metode afprøvet i flere studier, men endnu uden at det virker.

I stedet har Jens Kastrup udviklet en ny strategi. Siden 2006 har han behandlet patienterne med stamceller, som er dyrket isoleret fra patienterne, og som sprøjtes direkte i hjertemusklen, og den behandling ser ud til at være mere effektiv.

Indtil da krydser vi fingre for Jens Kastrups initiativ, akkurat som vi krydser fingre for alle dem, der kæmper for at få lov at afprøve nye veje til helbredelse.

Bag dem står chefer, der har givet lov. Ofte har de måttet trodse rådgivning fra stærke læger. De må ikke glemmes. Denne sommeravis rister også deres runer.

Gid de alle får held med deres initiativer. Gid de undgår fejl. Og god sommer.