Hvordan kan det dog lade sig gøre, at en læge med hans rygte overhovedet kan få lov til at løfte en skalpel?
Men ikke bare har Jørn Ege lov, han har allerede oparbejdet en liste med 50 forestående operationer til sin eksklusive klinik i København. Det hele er godkendt af danske myndigheder.
Det er da løgn, udbryder medierne, og det samme gør læger i Danmark. Jørn Ege er en skamplet på deres fag, mener mange af dem, og de bakkes op af den ene patient efter den anden. »Han ødelagde mit liv,« siger den ene. Den anden siger: »Han er psykopat.« En tredje kalder ham livsfarlig.
Frygten er velbegrundet, når man tænker på Jørn Eges omdømme. Og pressen går virkelig til den. Med de nuværende regler for medieansvar har pressen næsten fri bane til at banke løs mod en læge som Jørn Ege. Han har flere domstolsafgørelser imod sig, og han har ført sig frem i offentligheden, og det er tilstrækkeligt til at gøre ham tæt på fredløs. Pressen kan tillade sig hvad som helst med en sådan personage. Derfor kan pressen f.eks. uden videre skrive, at han ’lemlæster sine patienter’, og kalde ham skandalelæge og det, der er værre. Hans retsstilling er ringe.
Også myndighederne har frit spil, så Sundhedsstyrelsens tilsynschef Anne Mette Dons udtrykker sig næsten som pressen om Jørn Ege. Sundhedsstyrelsen kører en retssag mod ham, og den handler om hans autorisation til at lave fedtsugende operationer, fortæller hun næsten med fryd. Helt i orden er det faktisk ikke, at Sundhedsstyrelsen lægger afstand til en læge, som man hidtil ikke har kunnet få skovlen under.
Selv patientforeningerne kan bidrage til løjerne og medvirke til at miskreditere Jørn Ege.
Derfor er det bestemt ikke underligt, at offentligheden mener, at Jørn Ege for længst burde have fået frataget enhver ret til at udføre lægelige gerninger — og det samme må Eges kolleger, lægerne, selvfølgelig mene. Særligt ærefuldt er hans arbejde jo heller ikke. Mange læger mener, at Jørn Eges plastikkirurgi, ikke mindst hans penisforlængelser, alene handler om at tjene penge.
Problemet er, at Jørn Ege faktisk overhovedet ikke er dømt for at have lavet fejloperationer eller på anden måde at have mishandlet sine patienter. Derimod er han dømt andre gange for helt andre forseelser. Han har en dom for skatteunddragelse, og han er netop løsladt efter en dom på to år og seks måneder for kunsttyveri. I den forbindelse fik han ekstra tid for at have forfalsket en lægeerklæring.
Disse domme er jo ikke tilstrækkelige til at fratage Jørn Ege hans lægeautorisation. Ser man på dommene alene, er der end ikke grund til at sætte spørgsmålstegn ved hans evner som læge. Derimod viser dommene, at Jørn Ege har en skidt moral. Men heller ikke det gør ham nødvendigvis til en dårlig læge.
Så er det straks mere alvorligt, at Jørn Ege har en stribe af patientklagesager imod sig. Men ingen af dem har altså været tilstrækkeligt grove til at rokke ved den fundamentale tillid til Eges evner som læge. Der har ikke været grundlag for myndighederne, altså Sundhedsstyrelsen, til at gribe ind.
Det er kendsgerningerne om den mest kontroversielle læge i nyere tid. Systemet har ikke haft basis for at gribe ind, og det må man altså respektere, hvor ubehageligt det end er.
Sådan må det være, så længe reglerne er, som de er. Man kunne selvfølgelig overveje at lave dem om, men jeg er bange for, at skærpede regler kunne gå ud over uskyldige læger.
Men man kunne ønske sig, at myndighederne oftere greb ind, når læger ikke lever op til tilliden. I dag skal lægerne nærmest udsætte deres patienter for massiv mishandling for at miste autorisationen — eller de skal chikanere patienterne seksuelt.
Sundhedsstyrelsen skal opfordres til oftere at afprøve, om læger nu fortjener tilliden. Men styrelsen behøver absolut ikke prale med, at den har sat en juridisk proces i gang mod en læge.