Hatten af - myndighedernes håndtering af pandemirisikoen har været forbilledlig.
Sundhedsstyrelsen har lært lektien af fugleinfluenzaen, og denne gang var Jesper Fisker, Else Smith og de andre parate til at kigge direkte ind i kameraerne og med fast blik erklære, at influenza A bliver taget meeeeget alvorligt.
Signalet har været klart: Der er ingen grund til uro. Sundhedsstyrelsen har styr på situationen, og der er i øvrigt heller ingen grund til at fare op – influenza A er ikke farlig for nogen som helst.
Tjek bare Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Der manes omgående til besindighed:
»Sundhedsstyrelsen vurderer, at befolkningen i Danmark generelt ikke bør være bekymret for smitte.«
Man kan også læse, at »influenza A (H1N1) i langt de fleste tilfælde er en mild sygdom, der ikke bliver værre end almindelig influenza«.
Strategien har været begavet, ikke mindst fordi det hele tiden har været muligt at skifte gear i kommunikationen, hvis pandemien skulle materialisere sig og virus mutere til noget anderledes alvorligt. Så kan Sundhedsstyrelsen vende på en tallerken og male et mere dystert billede af situationen. Strategien rummer to spor.
Nu indhentes Sundhedsstyrelsen imidlertid af en tredje virkelighed. Danskerne er nemlig i den grad ubekymrede, ja, ligeglade, med denne influenza, og derfor afviser langt de fleste at lade sig vaccinere.
Mange orker det ikke. Der er så meget andet at tage sig til. Andre er nervøse for bivirkningerne. En hel del stoler slet ikke på myndighedernes forsikringer om, at vaccinen er o.k. Nogle er så konspiratoriske, at de mener, at vaccinationerne er en del af et komplot, der alene drejer sig om at værne om arbejdsgivernes profit. Der er også mange, som udskyder beslutningen, indtil influenzaen måtte dukke op.
De sundhedsprofessionelle er oven i købet skeptiske. Sygeplejersker virker slet ikke begejstrede. Visse læger siger fra. Et par af dem er stået frem og har latterliggjort indsatsen.
Selv Sundhedsstyrelsen og også ligefrem selveste ministeren kan påstås ikke at bakke ordentligt op om vaccinationsprojektet. Når politikerne til eksempel undrer sig over, at svenskerne har valgt at vaccinere hele befolkningen, så får de – med kropssproget - at vide, at svenskerne er vanvittige. Landets sundhedsminister har også afvist at blive vaccineret personligt – det var åbenbart ikke nødvendigt.
Selv de praktiserende læger – borgernes nærmeste rådgivere og Sundhedsstyrelsens ambassadører i denne sag – er ikke ubetingede fortalere for vaccinen. En del af dem har ligefrem afvist selv at ville lade sig vaccinere (og det er altså bindegalt, når man har daglig kontakt med patienter, man så kan smitte). Nogle af dem falder simpelt hen projektet i ryggen.
Derfor er selve vaccinationsprojektet reelt i dyb, dyb krise. I dag skal man være mere end almindeligt naiv, hvis man tror, at vi kommer til at anvende alle de indkøbte vaccinationer. Det drejer sig trods alt om 1.100.000 vaccinationer.
Hvis bare halvdelen skal blive brugt, vil det kræve en helt anden kommunikation. Den kunne passende tage udgangspunkt i ideen med overhovedet at købe vaccine i dette voldsomme omfang. Det var jo, fordi denne influenza er hamrende smitsom, at Danmark lod millionerne rulle. Det er – for nærværende – klart, at influenza A (H1N1) er ufarlig for de fleste, og den er væsentligt mindre farlig end mange andre influenzaer, som nationen overlevede, uden at nogen tog notits. Men den rammer alt og alle og på meget kort tid.
Når der er brug for at vaccinere, så er det, fordi denne influenza truer kronikere. På det punkt afviger den ikke fra andre influenzaer, som samfundet også anbefaler, at vi vaccinerer imod.
Men til forskel fra gode, gammeldags influenzaer kan denne version faktisk lægge samfundslivet øde. Mange virksomheder og organisationer kan slet ikke håndtere, at en stor andel af personalet rammes af influenza på ét og samme tidspunkt. Det handler altså ikke om, at brede dele af borgerne vil dø eller blive invalideret af influenza A. Det handler om, at en kritisk andel af ansatte bliver sengeliggende, og at det vil lamme samfundet. Særligt galt vil det gå, hvis sygehusene og sundhedssektoren lægges øde.
Det synspunkt burde kunne rummes i Sundhedsstyrelsens kommunikation. Indtil nu er det bare ikke sket.
Det er en dum fejl og en dum plet på en glimrende indsats.