Alle venter med tilbageholdt åndedræt på Sundhedsstyrelsens såkaldte specialeplan. Efter en ekstraordinært lang proces skal hospitalssektoren omstruktureres. Vi skal satse på de store og dygtige afdelinger og lukke dem, der ikke er dygtige. Hele operationen skal baseres på faglige argumenter.
Det er sådan, Sundhedsstyrelsen og sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har iscenesat dette kolossale projekt – og det er jo akkurat sådan, det skal gøres.
Hidtil er det lykkedes at få alle implicerede til at holde tæt med planens indhold. I over en uge har medlemmerne af Folketingets Sundhedsudvalg kendt til planens detaljer. Men politikerne holder tæt med deres viden, og det er jo i sig selv fantastisk.
Det eneste, pressen hidtil har fået af signaler, var, da sundhedsudvalgets formand, Preben Rudiengaard (V), begejstret udtalte til Dagens Medicin, at planen var »flot« og »velafbalanceret«.
Men nu kan Dagens Medicin afsløre dele af specialeplanen, nemlig hvad der skal ske med henholdsvis hjertekirurgi og nyretransplantation. Desværre ser det ikke ud, som om det faglige spiller den altafgørende rolle. Tværtimod er der blandet alle mulige andre hensyn ind.
Først hjertekirurgien: Engang drøftede man at lægge de mest komplicerede og mest prestigefyldte kirurgiske indgreb ét og kun ét sted i Danmark. Sådan er det aldrig blevet. I dag har Danmark fem hjertecentre: Rigshospitalet (og Gentofte), Odense, Skejby, Aalborg og Varde, altså et hjertecenter øst for Storebælt og fire i vest.
Man skulle tro, at den nye fine specialeplan kunne gøre op med den struktur, især fordi antallet af komplicerede hjerteindgreb faktisk er faldende. Men sådan bliver det ikke. Ifølge Dagens Medicins oplysninger kommer Danmark til at fortsætte med at have fem hjertecentre.
Af de fem hjertecentre er Varde mindst. Havde dette sygehus været offentligt ejet, så ville Sundhedsstyrelsen med statsgaranti have indstillet det til lukning. Men Hjertecenter Varde er i privat eje, og det er selveste hjørnestenen i regeringens bestræbelser på at udvikle en konkurrent til de offentlige hospitaler. Derfor overlever Hjertecenter Varde, og heldigvis for regeringen er privathospitalet lige så dygtigt som konkurrenterne. Den udgang behøvede man ikke at være politisk iagttager for at regne ud efter at have set Preben Rudiengaards – der er valgt på de kanter – begejstrede tilråb til planen.
Efter hjertecentret i Varde er hjertecentret i Aalborg mest truet. Her er patientgrundlaget også mindre end hos de tre andre, men kvaliteten er absolut i orden. Ikke desto mindre burde antallet af hjertecentre reduceres, om ikke af faglige grunde så af økonomiske, og når det nu ikke kan blive Varde, så peger flasken på Aalborg. Men også hjertecentret i Aalborg er tydeligvis fredet. Denne regering – i øvrigt med en sundhedsminister, der er valgt i netop Nordjylland – er ikke indstillet på at svække Nordjylland. Det tør politikerne ikke, og derfor overlever hjertecentret i Aalborg.
At det kommer til at gå på den måde på hjerteområdet, vil ophidse gemytterne på de tre andre hjertecentre. Man blev lovet fagligt korrekte beslutninger, og man fik en sær blanding af erhvervspolitik og egnsudvikling (undskyld, Aalborg).
Mest hidsige vil man dog blive på nyremedicinsk afdeling på universitetshospitalet i Odense. Her fører Sundhedsstyrelsens specialeplan nemlig til lukning af nyretransplantation i Odense. I en redegørelse til hospitalets ledelse fastslår afdelingens ledelse, at der ikke er evidens for at koncentrere den danske transplantationsindsats yderligere. Der er efter disse eksperters opfattelse ikke grund til at lukke Odense.
Hvis Sundhedsstyrelsen havde været konsekvent i sin plan, så ville man sikkert nemt kunne afvise kritikken fra den fynske nyremedicinske afdeling. Hvorfor skal Danmark dog have tre hospitaler til at gennemføre så specialiserede behandlinger, ville Sundhedsstyrelsen kunne svare og henvise til, at Danmark ikke har råd til tre nyretransplantationscentre, og når det går ud over Odense, så skyldes det ikke en kvalitetsbedømmelse.
Men efter Sundhedsstyrelsens håndtering af hjerteområdet er der ikke længere konsistens i planerne. Man får det indtryk, at hvis nyretransplantationerne i Odense havde været på private hænder, så ville transplantationerne ikke blive flyttet. Afdelingen kunne måske også have overlevet, hvis den havde holdt til huse i en udkantsregion. Men det er ikke holdbart. Der er tydeligvis ikke lighed for Loke så vel som for Thor.
Den samlede specialeplan er ukendt, og man kan næsten ikke være bekendt at anmelde planen på grundlag af to delelementer. Men man kan tillade sig at konstatere, at de første oplysninger, der er sluppet ud om en delikat proces, ser meget lidt overbevisende ud.
Vi venter spændt og med ængstelse på resten