Tjek en gang Lægeforeningens nye hjemmeside. Klik videre til formandsvalget, og klik derfra videre til en præsentationsvideo om bestyrelsesarbejdet i Lægeforeningen.

Hensigten med den er at vise medlemmerne, hvad det vil sige at sidde i foreningens ledende politiske organer. 

Det er med bange anelser, man sætter denne web-tv-optagelse i gang på YouTube. Speakeren er professionel og kedelig. Men de ledsagende billeder har deres muntre sider. Først tænker man, at foreningens forbrug af kaffekander fra Stelton er ganske imponerende. Derefter panorerer kameraet fra formand til formand. Noget sindsoprivende møde er der bestemt ikke tale om. Et af bestyrelsesmedlemmerne ser nærmest ud, som om han er ved at falde i søvn.

Til slut får Yves Sales lov at fortælle om, hvad der kræves af en formand: »Man skal på forhånd vide noget om sundhedsvæsenet og om lægers arbejdsvilkår. Man skal være i stand til at lytte og tale… Vi er oppe imod nogle hårde nysere,« siger han, og det turde være århundredets underdrivelse.

Kampen om formandsposten i Lægeforeningen er skudt i gang, og naturligvis skal man ikke latterliggøre en gammel og normalt temmelig konservativ forening, når den forsøger at forny sig ved at lefle lidt for ungdommen. Men lidt mere substans kunne man godt have forventet, når Lægeforeningen debuterer på YouTube. Det bliver i hvert tilfælde ikke denne video, som lokker de rigtige og bedst kvalificerede læger til at turde stille op til foreningens tillidshverv.


Se Lægeforeningens optaktsvideo til formandsvalget

<object width="430" height="264"><param name="movie" value="http://www.youtube.com/v/UxVs5bDVjG4&hl=en_US&fs=1&rel=0"></param><param name="allowFullScreen" value="true"></param><param name="allowscriptaccess" value="always"></param><embed src="http://www.youtube.com/v/UxVs5bDVjG4&hl=en_US&fs=1&rel=0" type="application/x-shockwave-flash" allowscriptaccess="always" allowfullscreen="true" width="430" height="264"></embed></object>


Årets formandsvalg er ellers sjældent vigtigt. Mere end nogensinde før er der brug for en organisatorisk Supermand eller -kvinde, og der er ikke plads til fejltagelser. Den periode, han eller hun kommer til at sidde, vil blive præget af helt afgørende politiske beslutninger, som vil påvirke lægers arbejdsvilkår – ja, ligefrem deres livsvilkår.

Tre yngre læger har meldt sig som kandidater, og de har allerede fremlagt deres politik i Ugeskriftet og på læger.dk, så alle kan se, hvad de står for. Det er der kommet den sædvanlige lirumlarum ud af. Ingen kan for alvor være uenig med deres synspunkter, der er helt uden kant. Kandidaterne er tydeligvis alene optaget af at undgå at støde nogen som helst, og det forudsigelige resultat er, at de alle tre fremstår som helt ligegyldige. Netop ligegyldighed har lægerne ikke brug for netop nu. Lægerne har i sjælden grad brug for en formand med integritet, og det har man altså ikke, hvis kandidaterne snakker lægerne efter munden. Det karakteristiske for de kommende store politikområder er, at det er umuligt at tækkes alle.

Tag specialeplanerne. De vil uvægerligt betyde lukning af små afdelinger. Men hvor skal snittene lægges? Hvis Lægeforeningen skal spille en rolle i specialeplanernes kommende faser, så skal formanden kunne finde de rigtige principper, sikkert sammen med de videnskabelige selskaber. Det er ikke for alvor lykkedes indtil nu. Lægeforeningen er fraværende.

Tag sygehusplanerne. De små sygehuse skal lukkes eller drosles ned. Her skal lægerne finde deres ben. Reelt er det ikke lykkedes. Jo, foreningen har en mening, men når det snerper til, og læger gør vrøvl over lukninger, så er Lægeforeningen meget fjern.

Det er også stensikkert, at centraladministrationen og Folketinget i stigende grad vil bestemme, hvad læger skal gøre. De vil bestemme, hvordan patienterne skal behandles, og de vil bestemme, hvornår og i hvilken rækkefølge. Læger skal lære at kontrollere deres temperament, når lægfolk pludselig blander sig. Det bliver hverdag. Det kræver en formand med en særlig støbning at få det bedst mulige ud af den situation – og det er ikke en eftersnakker.

I det hele taget kan den kommende formand se hen til en stærkt stigende interesse for læger. Det gælder ikke mindst deres fejl. Dækningen af sundhedsområdet fordobles årligt, og den bliver stadigt mere ukvalificeret. Også den virkelighed skal den nye formand forholde sig til. Den rette person – med den rette rådgivning - kan få stor betydning for, hvordan lægerne klarer sig i de kommende såkaldte skandalesager.

De tre kandidater, der allerede har lagt deres navne i bowlerhatten, er alle yngre læger. Det er selvfølgelig ikke det samme, som at de er nybegyndere. Men har de støbningen? Medgivet, Yngre Læger har leveret rigtig mange gode formænd gennem tiderne, og eftersom Yngre Læger som bekendt er flest, så er det jo båret af sin egen logik, at formanden kommer fra den del af bevægelsen.

Men netop denne gang er de Yngre Læger for en gangs skyld ikke svaret på lægernes bønner. Måske er der for en sjælden gangs skyld brug for en erfaren formand. En formand, der har den fornødne udstråling fra første dag. Det vil være klogt, alene fordi sagerne vil komme farende omgående.

Det er en offentlig hemmelighed, at visse kræfter har forsøgt at overbevise Michael Dupont, den tidliger PLO-formand, til at tage en tørn mere, denne gang på toppen af foreningen. Men indtil videre har han sagt nej. Hvis han kan overtales, vil han utvivlsomt blive den mest samlende formand i en menneskealder. Han er ekstremt populær. Men man kommer ikke uden om, at den kommende ministerperiode nærmest udelukkende kommer til at handle om hospitalerne, og dér har Dupont altså endnu ikke dokumenteret sin store interesse.

Hvad er det så, den nye formand skal mestre: Troværdighed og integritet er absolutte forudsætninger. Evnen til selverkendelse og selvkritik af standen er – af samme grund – utrolig vigtig. Distance. Formanden skal også vælge sine kampe med omhu, men han skal vælge at deltage i langt flere kampe, end selv den tidligere formand valgte. Men frem for alt skal den næste formand være en person med sine egne holdninger. Moderne politisk ledelse er ikke længere bare at lægge sig fladt ned over for flertallet. En formand må gerne vælge et andet synspunkt end foreningen. Det er i orden (med måde) at sige, at man står for noget andet. Men man skal selvsagt på trods af egne synspunkter kunne arbejde loyalt for foreningens synspunkter.

Når personlighed og integritet er så vigtigt denne gang, så er det, fordi den kommende formand er oppe mod meget drevne politikere. Bertel Haarder og Bent Hansen er direkte skræmmende, især hvis de står over for en grøn lægeformand.

Uf, det er svært.

Hvorfor er der ikke en, der kan overtale Jens Winther Jensen til at tage en tur mere? Nogle husker dog, at han ikke var helt så skarp fra starten.

Men han lærte det.

Det er en ommer.

PS: Lægeforeningens web-tv-optagelse af bestyrelsesarbejdet var set af 55 brugere, da Dagens Medicin gik i trykken. Af dem var mindst 10 fra Dagens Medicin.