Måske har alle lægerne endnu ikke opdaget det, men denne gang forløb valget med forbilledlig værdighed, idet repræsentantskabet nåede frem til de endelige afstemninger uden at aftale alting i korridorerne og handle af.
Denne gang afviste repræsentantskaberne at lege Hjallerup Marked. I stedet stod det hver enkelt frit at stemme på den bedste kandidat. Tak for det. Tusind tak, faktisk.
Valget faldt som bekendt på den 41-årige Mads Koch Hansen, speciallæge i anæstesi og ledende overlæge på anæstesiafdelingen i Horsens, og han ragede sandelig også op blandt kandidaterne. Det virker, som om han kan samle lægerne – uden at være ligegyldig.
Han er også kommet frisk fra land som formand, foreløbig dog uden at fornærme nogen – men det er jo heller ikke meningen, endnu da.
Hans mandat endte med at blive godt og stærkt. Det skyldtes ikke mindst, at der dukkede mange kandidater op.
Mark Krasnik, speciallæge i thoraxkirurgi og risikomanager på Rigshospitalet, turde stille op, og han fik stemmer svarende til en dansk kernefamilie. Men han gjorde det, og han fortjener stor tak for indsatsen. Ved at stille op styrkede han den nyvalgte formand.
Det samme gjorde Vibeke Manniche, der ellers er blevet hånet for sit kandidatur. Hun mente, at lægerne skulle stemme på hende, fordi hun var kendt, populær og indflydelsesrig, og det skal en læge i hvert tilfælde ikke sige offentligt. Hun blev straffet hårdt. Men reelt fortjener hun tak.
Ved at vove at stille op styrkede hun den nye formand, der i dag kan forhandle med politikere og myndigheder med dokumentation for, at hans synspunkter har dækning blandt læger i Danmark – og ikke alle mulige andre. Det kan ikke undervurderes, og derfor burde Vibeke Manniche takkes for sit mod.
På en skala fra et til seks får dette års formandsvalg fire stjerner, måske fire en halv. Absolut bestået, men heller ikke mere. Valget manglede trods alt energi og betydelige meningsforskelle. Kampen om formandsposten kunne tydeligvis ikke fascinere medlemmerne.
Måske skulle Lægeforeningen benytte den gode stemning til at gå endnu et skridt frem mod den rigtige og mest værdige måde, man kan vælge en formand på, nemlig ved direkte valg – altså uden repræsentanter.
Næppe var formanden valgt, førend FAS-formand Erik Kristensen lancerede dette forslag – og straks efter gav PLO’s formand Henrik Dibbern forslaget sin støtte.
Men Yngre Læger er ikke parat. Mærkeligt nok er det fra den kant, man er fodslæbende over for en fuldstændiggørelse af medlemsdemokratiet. På den anden side led Yngre Lægers ledelse også den tort, at den slet ikke havde styr på sine repræsentanter.
Der var hele tre formandskandidater fra YL: Michael Dall, Berit Bjerre Handberg og Nikolai Hoffmann-Petersen. Men den situation var ikke holdbar for YL. Med tre kandidater ville repræsentanterne blive splittet, og så ville foreningen ikke få en af sine egne kandidater helt til tops.
Derfor valgte Lisbeth Lintz og resten af YL-ledelsen at satse – og de satsede på Nikolai.
Det gik imidlertid helt galt. Det ligger ellers inden for Yngre Lægers rækkevidde altid at kunne bestemme, hvem der skal være formand, men trods ledelsens anbefalinger fordelte stemmerne sig til ugunst for den anbefalede kandidat.
Hovedparten af de yngre læger foretrak nemlig Michael Dall, mens langt færre pegede på Lisbeth Lintz’ kandidat. Det må have været toppinligt. Man får nærmest det indtryk, at Michael Dall kunne have fået tilstrækkeligt med stemmer, hvis foreningens ledelse havde undladt at blande sig.
Mads Koch Hansen har fået gode startbetingelser. Han mødes med sympati fra alle sider. Han var kistelykkelig og tydeligt stolt.
Men tiden er slut, hvor den slags interesserer den øvrige offentlighed. Den nye formand er ikke blevet omtalt i en eneste papirudgave af de landsdækkende dagblade. Hverken radio eller tv har fundet anledning til at nævne begivenheden.
Sådan var det ikke, da sygeplejerskerne skiftede formand. Ikke at det kan sammenlignes, men det er da tankevækkende.
Et eller andet burde ske for at synliggøre Lægeforeningen. Direkte valg gør det næppe, men måske hjælper det. Resten kan komme med klare og stærke budskaber.
Bortset fra det – tillykke med valget, Mads.