Hovedrolle: Beth Lilja, overlæge og leder af Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Andre roller: En masse sygeplejersker, nogle patienter og pinligt få læger
Instruktion: Beth Lilja
Producere: Kristian Ebbensgaard og TrygFonden

Foredragssalen på Hotel Scandic var fyldt til bristepunktet. 625 sygeplejersker, læger, hospitalsledere og politikere var mødt op for at hylde Operation Life, der sluttede med dette arrangement. Kampagnen, der anført af Patientsikkerhedens ypperstepræst Beth Lilja og med maksimal synlighed har optaget sindene på de deltagende hospitaler – og en hel del andre.

Det hele startede for to år siden. Udgangspunktet var, at Danmark i lighed med sundhedsvæsenerne i alle lande laver kolossalt mange fejl. Skræmmende mange af dem koster menneskeliv. Det skulle Operation Life reparere på.

Kampagnen tog utraditionelle metoder i brug. Et reklamebureau fandt på maskotterne, Leif og Vita, der var en spøjs sammenblanding af frøen Kaj (ham med Andrea), Batman og en bærbar pc. Hospitalerne blev tæppebombet med plakater, postkort og invitationer til møder og seminarer. Det skulle være sjovt og engagerende. Det var under alle omstændigheder nyt.

Det samme var målsætningen. Det er dansk tradition, at målsætninger skal være diffuse, så ingen kan bebrejdes, hvis målene ikke opnås. Også på det punkt gik Operation Life nye veje. I stedet for en diffus målsætning valgte Operation Life en skræmmende enkel ambition. Operation Life skulle redde 3.000 liv ved at forbedre patientsikkerheden og kvaliteten. Det hele skulle baseres på matematik, nemlig de såkaldte HSMR-tal, hospitalsstandardiserede mortalitetsrater. Netop den del skulle blive udsat for hård kritik, fordi projektet så ikke var evidensbaseret.

Det var alt sammen såre udansk. Kampagnen har da også hentet sin inspiration fra et tilsvarende projekt, som Institute for Healthcare Improvement (IHI) gennemførte i USA. I Danmark har amerikanerne været fyldigt repræsenteret ved Operation Lifes store arrangementer. Her er de dukket op med deres kolossale energi og deres ’we love you’-begejstring.

Til gengæld var midlerne til at nå målsætningen konventionelle. Operation Life pressede på for at få de deltagende hospitaler til at indføre seks behandlingspakker, der hver især handler om at etablere procedurer og regler for, hvad sundhedspersonalet skal gøre i bestemte sammenhænge, så patientsikkerheden forbedres.

I dag ved vi, at projektet ikke når sit mål. Endnu mangler de sidste opgørelser, men de nyeste tal viser, at 1.510 liv trods alt er blevet reddet. Bedømt på det grundlag – og det inviterer kampagnen jo til – er Operation Life ingen succes, ja, kritikerne synes sikkert, at kampagnen direkte er en fiasko.

Heldigvis behøver man ikke at tage organisationens egen ambition som udgangspunkt. I stedet kan man se 1.510 liv for sig, på rad og række. Så er antallet direkte respektindgydende, og i hvert tilfælde godt nok til at sikre de første to ’kanyler’ i denne anmeldelse.

En anden klar succes har været at få pakkerne ud i ikke færre end 425 hospitalsafdelinger. Med et budget på 30 mio. kr. fordelt over to år er det sandelig godt gået.

På gevinstsiden er også, at det i den grad er lykkedes at mobilisere sygeplejerskerne i Operation Life. I mandags sad de yderst på stolene, mens de begejstret fulgte slagets gang denne allersidste dag, og da sangkoret Gangstativerne – kendt fra tv – med en gennemsnitsalder tæt på 80 år fik forsamlingen til at synge igennem af lungernes fulde brug. 86 pct. af deltagerne i salen var i øvrigt kvinder.

Mobiliseringen af sygeplejerskerne kan uden videre tilskrives kampagnens form. Den var skræddersyet til denne målgruppe, og den virkede.

Der kvitteres med yderligere to kanyler for eksekveringen.

Til gengæld kom kampagnen til at spænde ben for sig selv på helt afgørende punkter. Ved afslutningsfesten i mandags var det meget synligt. Af omkring 625 deltagere var kun hver 10. læge. Lægerne bed simpelt hen ikke på. Kampagnen passede dem ikke. Netop det er mest sandsynligt den væsentligste grund til, at kampagnen ikke nåede sit mål. I Skotland nåede et tilsvarende projekt fantastiske forbedringer, men her lykkedes det netop at få lægerne med.

Det gjorde det ikke i Danmark. For lægerne er det reelt dybt pinligt. Deres opbakning blev halvhjertet. Selv om Lægeforeningen og ikke mindst foreningens formand Jens Winther Jensen ellers gav projektet fuld opmærksomhed og masser af rygvind, så holdt lægerne sig tilbage.

Måske syntes lægerne, at kampagnestilen mest var rettet til sygeplejersker? – og altså ikke var noget for dem. Måske provokerede det dem, at målsætningerne var uvidenskabelige? Måske har de ment, at det hele var for poppet? For amerikansk? Kan hænde, at det var forklaringen? Under alle omstændigheder er det betænkeligt. Lægerne burde da have set, at Operation Life var en god sag.

Men det skete ikke. Kan man laste Operation Life, at den del af projektet mislykkedes? Egentlig ikke.

Men næste gang et lignende projekt sættes i gang, skal kampagnen omfatte en kommunikationsplatform specielt rettet til læger. Ellers holder de sig åbenbart væk.

Det lykkedes heller ikke at få pressen med på projektet. Det var for svært at kapere, at kampagnen kun ville fokusere på de gode eksempler. Så positivt er pressen kun undtagelsesvis indstillet på at arbejde.

Det blev ikke nemmere af, at HSMR er matematik – og ikke levende mennesker. Derfor skal pressestrategien også gennemtænkes næste gang.

Der skal nemlig være en opfølgning. Kvalitetsforbedringer skal vedligeholdes. Ellers glemmes det meste. Derfor er Operation Life begyndelsen på noget bedre, og derfor bevilges projektet endnu en kanyle – alene for sin vilje til at komme i gang.

Operation Life blev en god begyndelse. Vi kvitterer med fem kanyler af seks mulige.

PS: TrygFonden må fryde sig. Her lykkedes det at få ’brandet’ Tryg-navnet helt enestående. Det blev en uforskammet guldrandet investering.