I de seneste år har en ny bureaukratisk disciplin vundet udbredelse. En slags væddeløb i stil med hestesport. Det er benchmarking.
I modsætning til hestene ved deltagerne i benchmarking ikke altid, at de deltager. Ligesom i derbyet sidder der en række herrer og damer med kikkerter og følger løbet nøje.
Benchmarking kan være en gavnlig disciplin. Så længe det handler om at lære af hinanden for at få den bedste kvalitet og den højeste effektivitet. Men oftest anvendes benchmarking alene med henblik på besparelser. Så for administratorerne er opgaven at finde nogle tabere.
Men finder de nu de rigtige tabere? Og er besparelse den rigtige indikation for anvendelsen af benchmarking?
Hestevæddeløb er enkelt. Første hest over målstregen er vinderen. Ved benchmarking i sygehusvæsenet anvendes måleparametre, der er lige så forenklede som i hestevæddeløbet.
Det kan være producerede sengedage pr. seng, indlæggelsestid eller belægningsprocenter. Sygehusvæsenet rummer bare en mangfoldighed af patienter og en langt højere grad af kompleksitet end hestevæddeløbet. Mange faktorer påvirker firkantede tal som belægningsprocenter eller liggetider. F.eks. typen af patienter, deres alder, samtidige sygdomme, afdelingernes fysiske rammer og det kommunale aftag. Disse parametre indregnes sjældent.
Når resultatet af en benchmarking meldes ud, er det vigtigt, at afdelingsledelsen gør opmærksom på de faktorer, der burde have været med i analysen. Den gode og stærke højere ledelse er parat til dialog.
Benchmarking er ikke kun et dårligt instrument. Der kan godt komme noget fornuftigt ud af at sammenligne sygehuse og afdelinger og kvaliteten af patientbehandlingen.
Et eksempel er NIP (nationale indikatorprojekter), hvor der indberettes kvalitetsdata for en række sygdomme. De data, der kommer ud, kan sætte gang i debat og nye tiltag til forbedring af patientforløb. Det gælder både i afdelingerne, på hospitals- og regionsniveau og på landsplan. Kvalitetsdatabaserne startede forsigtigt. Nogle måleparametre kan stadig forbedres, og flere vil komme til.
Benchmarking anvendt på denne måde har den fordel, at afdelingerne og personalet helt nær ved patienterne selv følger med, kender betingelserne, ser resultaterne og motiveres til forbedringer.
Benchmarking for at opnå besparelser kan vise sig at ramme helt ved siden af. I derbyet svarer det til, at herrerne med kikkerterne kommanderer løbet til at gå om, indtil den bedste og mest værdifulde hest er taberen. Derfor skal benchmarking anvendes med omtanke og til rette formål. Der skal inkluderes tilstrækkelige og korrekte data i analyserne.
Hvis administratorerne er i tvivl om, hvorvidt resultaterne kan passe, så spørg afdelingerne. Benchmarking i hospitalsvæsenet skal anvendes korrekt og give mening for de klinisk udøvende ’galopheste’.