De udgør 1,5 pct. af befolkningen, men 100 pct. af centraladministrationen, 63 pct. af ministerierne, 62 pct. af partiformændene, 40 pct. af Folketingets medlemmer, 68 pct. af lederne af de politiske ungdomsforeninger, 100 pct. af dommerne og sundhedsøkonomerne og en stor del af pressens ledelse. Homo economicus og Homo juridicus. Hvilken betydning har denne nye elite for os?
Djøf’ernes uddannelse og verden er love, regler, straffe, løn, skatter, gebyrer, bevillinger og nedskæringer. Det er på den uoverskueligt detaljerede måde, de styrer vores hverdag. Det er ikke mennesket, der er i centrum, men reglerne, lovene og pengene. Det er ikke et humanistisk samfund, men et bureaukratisk, regelstyret og et merkantilt, pengestyret samfund. Stort er godt, småt er skidt, generalister er sagen, fagkyndige er ’yt’. De elsker stordriftsfordele, stærk ledelse, kurser, møder og Toyotas lean-model – som gik galt for Toyotas bremser (!) – uden indsigt i de menneskelige forhold og arbejdsopgaver, de styrer.
Ser djøf’erne et problem, må der straks en lov, regel, harmonisering, ensretning og et økonomisk incitament eller straf til for at rette op på de ’rystende’ forhold. F.eks. problemerne med politireformen, retsreformen, tinglysningsreformen, folkeskolerne, hjemmeplejen og sundhedsreformen, som så lovende ud, men hvor kolde djøf-hænder nu massefyrer varme hænder på landets hospitaler. Det minder om bankvæsenets problemer, hvor man forgyldte direktørernes risikofyldte udlånsvirksomhed, som medførte omfattende tab for almindelige mennesker, mens direktørerne gik fri og fortsatte med bonusløn. Præcedens kommer fra super-djøf’eren Christian Nissens økonomiske katastrofer på Rigshospitalet og DR!
Knivstikkeri blandt kriminelle unge medførte, at de ’rystede’ djøf’ere straks kriminaliserede hele befolkningens brug af almindelige knive, og andre ’chokerende’ forhold har medført en hidtil uset overvågning af befolkningen i form af kameraer, optagelser af alle telefonsamtaler, alle e-mails, alle bankkontobevægelser, brug af kreditkort osv. Hele vores personlige liv er overvåget som i filmen ’De andres liv’ fra DDR. Man skal tilbage til besættelsesårene for at se noget lignende, men da var det besættelsesmagten, der overvågede os. Har det ændret på kriminaliteten osv.? Næ, så hvorfor fortsætter djøf’erne med deres regler, styring, økonomiske giv og tag-politik, kontrol og overvågning? Fordi det er deres verden og måde at arbejde på. Men der er begyndende modstand i befolkningen og blandt sundhedspersonalet. Vi kan sgu ikke holde al den regulering ud!