De farlige journalister lavede deres indslag alene med deres kampagnes mål for øje. Der var ikke et ord om de farlige danske læger. Farlige læger handler ikke om etnisk oprindelse eller om uddannelsessted. Farlige læger er læger, som måske nok har en kandidatgrad, men som ikke har klinisk kunnen til at behandle patienter. 

Endnu bedre havde det været, hvis DR’s farlige journalister havde turdet sætte fokus på de farligste danske læger. Det er de læger, der hændervridende udtrykte deres frustration over, at de møder udenlandske læger, der ikke har klinisk kunnen. De læger, der tror, at man kan regne med klinisk kunnen hos en person – alene fordi man har et papirdokument – det er de farligste læger.

De farligste læger er også de læger, der ikke indhenter referencer på læger, de ikke kender. De farligste læger er også de læger, der ikke betragter en hvilken som helst ukendt ’læge’ som en potentiel risiko for patienten. De farligste læger holder ikke nyansatte læger under skærpet opsyn. De farligste læger er også de læger, der glæder sig, når en klinisk utilstrækkelig læge rejser videre i sit uddannelsesprogram. ’Så slap vi da for ham.’ Helt uacceptabelt for patienterne og lægestanden.

Ansvaret for, at patienter ikke udsættes for risiko på grund af ’farlige’ danske og udenlandske læger, ligger hos den ledende læge – og deles af alle afdelingens overlæger. Senere fejl, på grund af inkompetence hos den yngre læge, burde også kunne medføre påtale til den relevante uddannelsesafdelings overlæger.

De farlige journalister og de farligste læger jubler over mere formalisme, papir og nye test af udenlandske læger. Sundhedsstyrelsen måtte bøje nakken og ændre reglerne, så det bliver sværere for læger fra den tredje verden at komme hertil.

Det løser ganske vist ikke problemet med farlige læger fra Danmark eller det øvrige EU. Til gengæld kan vi risikere, at det bliver sværere at få gode danske kandidater til at tage deres klinik ved fremragende hospitaler i udlandet. Og det bliver sværere at få fremragende læger fra USA, Canada, Kina og Indien til Danmark – til at udfordre og forbedre dansk klinik.

Lad os håbe, at Sundhedsstyrelsen i udformningen af de endelige regler sikrer, at det bliver lettere at få fremragende læger fra tredjeverdenslande hertil. Lad os håbe, at det bliver mere normen end undtagelsen, at de dygtigste unge danske læger tager dele af deres uddannelse i tredjeverdenslande.

På den måde sikres høje danske kliniske ambitioner. De farlige journalister, med deres eget kampagnemål, og de farligste læger kan i værste fald blive medansvarlige for, at selvtilstrækkelig dansk klinik lettere bliver normen.