Så er den her igen. Den forkætrede magtliste over de 100 mest magtfulde personer inden for sundhedsindustrien. I alt fald efter de otte indsigtsfulde sundhedspersoner i magtpanelets mening. Få betragter den alvorligt, men alle læser den med interesse. Specielt studeres den af potentielle deltagere. Helt uden raison er den da heller ikke. Hvem stiger i betydning, og hvem falder? Hven er i det hele taget med, og hvem lider torten helt at måtte undværes?
Jeg mener ikke, at YL’s formand tidligere er blevet droppet fuldstændig. Man kunne måske ikke komme på navnet? YL burde overveje en arbejdskonflikt. Det har da battet godt og grundigt for sygeplejerskernes formand: Connie Kruckow. En imponerende 4. plads efter et år, hvor strejkekassen er tømt, og udbyttet var ren retorik. Sådan en besynderlighed styrker ikke listens troværdighed, men højner underholdningsværdien betydeligt.
Og så er der sundhedsministeren. En sølle 19. plads. Han holder sig efterhånden kun oppe i de tråde, som skyggesundhedsministeren Lars Løkke trækker i. Så det virker uretfærdigt, at dukkeføreren belønnes med listens 1. plads. Han har et medansvar for sin efterfølger, han ikke lever op til.
Sundhedsministerens karakteristik af Folketingets Sundhedsudvalgs formand Preben Rudiengaard som en ’populistisk enkeltsagspolitiker’ burde have sikret sundhedsministeren en højere placering. At samme Rudiengaard havner i listens øverste tredjedel, miskrediterer magtpanelets dømmekraft. Når sundhedsministeren har været i selskab med Rudiengaard, kan han ikke engang slikke sine sår, fordi de alle sidder i ryggen. Føj for en børnehave! Her må børnehaverne have mig undskyldt.
Helt seriøs bliver listen ved at placere Lægeforeningens formand på en 5. plads og PLO’s formand på en 11. plads. Det er naturligvis min mening, men den deles af mange af listens læsere. To af mine ’stikpilleskribent-kolleger’ er også med. Det får mig til at stille spørgsmålet: Hvad har Mette Hartlev og jeg selv gjort forkert?
Det kunne i øvrigt være interessant at lade magtpanelets medlemmer vurdere af listens deltagere. De ville formodentlig opnå en ganske høj score. Man skulle jo nødigt komme i unåde til næste år. Var der en enkelt, der ymtede noget om rygklapperi? Skulle nogle have fået en fornemmelse af, at jeg ikke er ynder af denne gradueringsliste, tager man helt fejl. Jeg glæder mig allerede til næste års op- og nedture. Den appellerer til min indre skødehund.